23948sdkhjf

Kasper Guldager giver stafetten videre i 3XN's grønne tænketank

Efter 15 år ved roret har Kasper Guldager valgt at give direktør-stafetten videre til næste generation i den grønne tænketank GXN, som han var med til at etalbere i 2006 sammen med tegnestuen 3XN’s grundlægger Kim Herforth Nielsen. Det oplyser 3XN i en pressemeddelelse.

Trækket skal være med til at fastholde og fortsat udvikle GXN’s position og strategiske kerneområder. 

– Jeg har brugt hele min karriere på at udvikle GXN til den praktiserende tænketank den er i dag, og jeg er ekstremt stolt af at kunne overdrage en sund forretning i fremdrift til et team uden sidestykke, siger Kasper Guldager i pressemeddelelsen.

GXN udspringer af 3XN

3XN blev grundlagt i 1986 og har siden skabt arkitektur med rod i skandinaviske traditioner til et globalt publikum.

I den ånd blev den grønne tænketank GXN etableret i 2006 af 3XN’s grundlægger Kim Herforth Nielsen og GXN’s direktør Kasper Guldager for at systematisere arbejdet og tværfagligheden indenfor bæredygtighed, og gøre det til en integreret del af tegnestuens kerneforretning.

Nu sætter han sig på den anden side af bordet som ejendomsudvikler, hvor han skal udvikle bæredygtige byggerier.

Erfarne folk fører de grønne tanker videre

GXN udvider samtidig ledelsesstrukturen med Lasse Lind, partner i GXN og Head of Consultancy, Susan Jayne Carruth, Head of Operations og Kåre Stokholm Poulsgaard, Head of Innovation.

Alle tre kommer fra nøgleroller i GXN gennem en årrække, så det er erfarne kræfter, der fører de grønne tanker videre til næste kapitel. 

GXN fokuserer på bæredygtighed i branchen og beskæftiger mere end 20 ansatte. Forsknings- og innovationsenheden specialiserer sig indenfor cirkulært design, adfærdsdesign og digitalt design, samt indsamler og anvender den nyeste viden om materialer, bæredygtighed, adfærd og nye teknologier i tegnestuens design og arkitektur.

3XN’s ejerkreds og ledelse kommer til at bestå af seniorpartnere Kim Herforth Nielsen, Jeanette Hansen, Jan Ammundsen og Audun Opdal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171