23948sdkhjf

Realdania overgår egne forventninger

I 2020 fik 395 projekter og delprojekter i det byggede miljø bevilget støtte fra den filantropiske forening Realdania.

Det drejer sig om små og store projekter på landet og i byen - fra et blåt torv i Blåvand på Vestkysten til et oplevelsesunivers for børn på Det Kongelige Teater i København.

Det er afkastet af foreningens kommercielle investeringer, der er grundlaget for de filantropiske uddelinger og projekter - et afkast der i 2020 udgjorde godt 2 mia. kr. til trods for en svær situation i verdenssamfundet.

Årets samlede resultat efter filantropiske uddelinger, skat og omkostninger blev i alt et overskud på godt 1 mia. kr.

 - 2020 har været et svært år på mange måder. Så vi er selvfølgelig rigtig glade for resultatet, der også oversteg vores oprindelige forventninger til året. Der er dog ingen tvivl om, at COVID-19-krisen vil præge samfundet længe endnu. Som filantropisk forening synes vi, at vi har en forpligtelse til at bidrage - også - eller måske særligt - i vanskelige tider. COVID-19-indsatsen på 175 mio. kr., som vi bevilgede i foråret, skal understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet oven på corona. Og samtidig giver indsatsen os mulighed for at hjælpe projekter, vi tidligere har støttet, i en svær tid, siger adm. direktør Jesper Nygård i en pressemeddelelse.

 Bevillinger på 1 mia. kr.

De samlede filantropiske bevilliger udgjorde i 2020 knap 1 mia. kr. inklusive de filantropiske ejendomsinvesteringer. 

Realdania har i 2020 bl.a. støttet udviklingen af en levende bygningskultur - f.eks. med Perron 1 som er et museum i en tidligere postterminal ved Skanderborg station. Årets bevillinger er også gået til, at landets kommuner kan udarbejde klimaplaner i regi af DK2020, og til at en lang række ildsjæle rundt om i Danmark kan få støtte til at realisere deres gode ideer i form af nye Underværker til gavn for lokale fællesskaber

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109