Jagter den gode træ-lyd med mock-up
Ude bag produktionshallerne hos Taasinge Elementer står et lille 2-etages træhus. En mock-up med gulv, facader og tag, men hvor hovedpersonen er etageadskillelsen af træ. Den udgøres af Taasinges nye Ideal dæk.
Et let etagedæk som den sydfynske træelementproducent har patentbeskyttet og selv kalder for revolutionerende. Fordi det er svaret på en række akustikudfordringer for træbyggeriet – og samtidig giver store tidsbesparelser på byggepladsen.
Men for at etagedækket kan blive en salgssucces, skal der styr på, hvordan det påvirker den samlede akustik i et træhus. Det skal mock-up’en afsløre.
Det skriver PASKRAM, som er Mester Tidendes specialsektion for tømrer- og snedkemestre (dygtige svende må gerne læse med, red)
Støbte betondæk komplicerer
- For at lyddæmpe i træbygninger lægger man ofte et betonlag på etagedækket. Men det giver fugt i bygningen og tørretid på næsten en måned. Støbeprocessen er også besværlig. Der skal understøttes med soldater, der står med en meters mellemrum. Det tager tid at stille op og pille ned, fortæller civilingeniør Christina Diget Nielsen fra Taasinge Elementer.
Begge dele komplicerer opførelsen af et træhus, hvor styrken netop ligger i den hurtige og simple byggeproces. På træelementfabrikken tænkte man, det kunne gøres bedre. Og efter 1 år med test af forskellige opbygninger og prøvemålinger i DTU’s lydlaboratorier var Ideal dækket klar.
Ideal dækket overholder de gældende lydkrav i etageboliger, når man måler på den direkte lydgennemgang. Men den lyd, der kommer ind i siderne på etagedækket fra tilstødende bygningsdele, giver også et lille bidrag til den samlede støj i et rum. Det er den, der i praksis volder akustikerne problemer, og som besværliggør ethvert træhusbyggeri.
Lydløsninger fremmer træbyggeriet
- Der findes ingen måder at beregne den såkaldte flanketransmission af lyden i træbyggeri. Akustikeren skal derfor arbejde ud fra egne og andres erfaringer. Det gør det vanskeligere at projektere træbyggerier og sinker udbredelsen. Derfor tester vi forskellige lyddæmpningsmetoder med mock-up’en, så vi kan finde frem til nogle løsninger, hvor man kender lydforholdene, så alle nemmere kan projektere og bygge med dem, forklarer Christina Diget Nielsen.
Konkret bliver mock-up’en opstillet med forskellige lydstrimler i samlingerne. Der lydtestes, mock-up’en skilles og samles med nye lydstrimler, og testes igen.
- Vi tester i en måned. Til sidst har vi fået et samlet billede. Dermed har vi et produkt og nogle løsninger, som både er trygge og forudsigelige at bygge med, og vi sikrer, at hele byggeprocessen speedes op.
Strøgulv gav trinlyd
Omkring selve udviklingen af dækket var man vidt omkring forskellige gulvopbygninger.
- Vi prøvede med klassiske gulvstrøer og plastkiler, men denne proces besværliggjorde vores ”præfab”-system og gav for meget støj i forhold til trinlyd.
- Den dårligste lydmåling fik vi med et strøgulv på plastkiler, krydsfiner og gulvgips, og 2x13 mm gips på loft. Den gav en trinlyd på 67 dB. Altså en overskridelse på min. 14 dB. Dog var luftlyden 55 dB og overholdt dermed kravet. Men kunsten er at finde en opbygning, der er god både i forhold til luftlyd og trinlyd – og med strøopbygningen stagnerer luftlyden i isoleringslaget, mens trinlyden ”vandrer” direkte igennem.
Et strøgulv afgiver altså punktlaster, som baner vej for at lyden kan ’vandre’. De bremses til gengæld i en svømmende gulvopbygning.
Blød trinlydsmåtte 3-4 dB bedre
- Vi prøvede også forskellige trinlydsmåtter og blev overrasket over forskellene. Bedste lyddæmpning gav en svømmende gulvopbygning med en blødere trinlydsmåtte af glasuld fremfor den hårdere måtte af stenuld. Forskellen var på 3-4 dB. Det hænger sammen med de svingninger, der opstår i materialerne. Her sendte den hårde måtte flere lyde igennem konstruktionen, forklarer Christina Diget Nielsen.
En blødere trinlydsmåtte giver også en lidt mere fjedrende gangoplevelse. Måske ikke så langt fra et klassisk strøgulv. Det afhænger også af det gulv, der lægges på dækket.
Under transport og montering er den svømmende gulvkonstruktion fikseret med montageskruer – lyserøde, så de ikke overses. Efter installering skrues de op, så de ikke skaber lydbroer, der ødelægger dækkets lyddæmpning.
- Dækket er altså helt gennemtestet og optimeret til de gældende lydkrav. Og vi har en tør konstruktion, der er hurtig at bygge med. Vi ser det som oplagt til både større træbyggerier, men i høj grad også til de mange tæt/lave bebyggelser, hvor der bruges bærende konstruktioner af træ. Mange gange uden man egentlig kan se det. Her er de produktionsmæssige fordele på byggepladsen og de mange apteringsmuligheder med til at bære økonomien igennem. Så vi tror på, at dækket får en stor udbredelse, slutter Christina Diget Nielsen.
SÅDAN FUNGERER DET
Ideal dækket udgøres af en massiv limtræskerne i op til 7,2x2,4 meter med en svømmende gulvopbygning ovenpå og en brandgips monteret under. Flere opbygninger blev testet, og der var store lyddæmpende forskelle. Den optimale sammensætning var en konstruktion bestående af 22 mm gulvspån, 25 mm gulvgips, 50 mm trinlydsmåtte, 200/220/240 mm limtræ, 15 mm brandgips. Alle lag udføres svømmende så lydtransmissionen i konstruktionen brydes. Afhængigt af spændvidde er tykkelsen på 312-352 mm og vægten 155-174 kg/m2.
Proces: Dækket kranes ind, transportskruerne fjernes, et afsluttende lag gulv lægges, mens brandgipsen udgør loftet i lejlighed under – alternativ monteres et nedhængt loft til installationer.
Artiklen er en del af temaet PASKRAM .
