23948sdkhjf

Han er landskabsarkitekternes nye formand

Martin Hedevang Andersen er valg som ny formand for Danske Landskabsarkitekter på interesseforeningens netop overståede generalforsamling. 

Det skriver Danske Landskabsarkitekter i en pressemeddelelse. 

Martin Hedevang Andersen er uddannet Cand.hort.arch. fra Københavns Universitet i 2015. Han er indehaver af ORCA – Cirkulær Landskabsarkitektur, samt medstifter og kreativ leder i By Rum Skole, der er en socialøkonomisk virksomhed, som styrker børn og unges demokratiske dannelse gennem landskabsarkitekturen. 

De sidste tre år har Martin Hedevang Andersen været bestyrelsesmedlem og kasserer i Danske Landskabsarkitekter. Han er desuden grundlægger og tidligere medejer af tegnestuen Out of Office Architecture. 

Formandsskiftet sker på et tidspunkt, hvor landskabsarkitekturen bidrager til at l'se store samfundsmæssige udfordringer som for eksempel klimakrisen, den faldende biodiversitet og den øgede sociale ulighed.

– Samfundet står i disse år foran en række store udfordringer, hvor vi som landskabsarkitekter kan bidrage til de konkrete løsninger. Når der udvikles tiltag, der imødekommer havvandets stigen, knapheden på ressourcer, manglen på gode levesteder for insekter eller modvirker den sociale ulighed i byrummene, bør der sidde en landskabsarkitekt med ved bordet, lyder det fra den nyvalgte formand i pressemeddelelsen. 

– Som formand vil mit hovedfokus være at fortsætte arbejdet med at understrege vigtigheden af vores fag og kompetencer i forhold til de konkrete samfundsudfordringer, vi står overfor, tilføjer han.  

Martin Hedevang Andersen overtager formandsposten efter Susanne Renée Grunkin, Landskabsarkitekt MDL og projekt- og kompetenceleder i Arkitema, der var formand i seks år. 

Også ny bestyrelse

I forbindelse med formandsskiftet er der konstitueret en ny bestyrelse for Danske Landskabsarkitekter. 

Bestyrelsen består af Martin Hedevang Andersen, Formand, ORCA – Cirkulær Landskabsarkitektur, Catrine Hancke, Lytt Architecture, Emilie Kjeldsen Kjær, Thing Brandt Landskab, Julie Linke Bank, SLA, Maria Boe-Whitehorn, HOFOR, Signe Moos, indehaver Moos Landskaber, Tine Gils, SLA, Rikke Thiirmann Thomsen (suppleant), Sidsel Genee, Esbjerg Kommune, (suppleant), alle landskabsarkitekt MDL samt Louise Helmbo Bækgaard, stud.hort.arch.MDL (studenterrepræsentant).

Kort om Danske Landskabsarkitekter 

Danske Landskabsarkitekter er en interesseforening som har til formål at fremme og højne kvaliteten af landskabsarkitekturen som grundlag for udformningen af det samlede fysiske miljø.

Danske Landskabsarkitekter deltager i den politiske debat, hvor de arbejder på at synliggøre landskabsarkitekters arbejde.

Foreningen har cirka 800 medlemmer, der har forskellige stillinger, fra kommuner og stat over tegnestuer, forvaltninger, kirkegårde til boligselskaber og uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093