Svenske myndigheder sender bekymringsbrev om kunstig københavnerø
Særligt spredning af forurening fra klappet slam og mudder fra Københavns havneindløb og vandgennemstrømningen til Øresund er i fokus i et bekymret høringssvar fra Sverige i sagen om Lynetteholm, skriver Ingeniøren. Naboerne mod øst er blevet inddraget i det københavnske prestigeprojekt som følge af den såkaldte Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Og det har allerede tidligere i processen medført bekymrede høringssvar til projektets VVM-rapport fra svenske aktører, deriblandt det regionale Skåne Len.
Siden har By & Havn, som skal anlægge den kunstige ø, skrevet et supplement til Lynetteholms VVM-redegørelse. Men den beroliger kun i ganske begrænset omfang på den anden side af Øresund, viser et nyt høringssvar.
Og denne gang lægger svenskerne ekstra pres på. Hvor det før var de enkelte aktører, som gjorde deres bekymring gældende, er afsender denne gang hele Sverige via landets pendant til Miljøstyrelsen, Naturvårdsverket.
»Ud fra de indkomne synspunkter, vurderer Naturvårdsverket at det primært er valget af klapningspladser og den tilknyttede sedimentspredning, som risikerer at medføre en betydelig grænseoverskridende miljøpåvirkning,« skriver det blandt andet.
Frygter at blive modtager af sedimentspredning
Bekymringen drejer sig om den såkaldte gytje, eller blødbund, som skal fjernes fra området, hvor Lynetteholm skal anlægges, før der kan etableres perimeter og påbegyndes opfyldning med overskudsjord. Af et tillæg til den oprindelige VVM-rapport fremgår, at det drejer sig om cirka to en halv millioner kubikmeter slam og mudder fra bunden, som har samlet sig over årene, og indeholder et væld af miljøfremmede stoffer, deriblandt tungmetaller, og dertil næringsstoffer fra dyr og planter.
De mest giftige 200.000 ton skal godt nok dumpes i det eksisterende havneslamsdepot på Refshaleøen. Men resten vil By & Havn efter planen skille sig af med på to klapningspladser i Køge Bugt. Og af den supplerende miljøredegørelse fremgår, at kun 45 procent forventes at blive liggende.
Svenskerne frygter blandt andet, at fosfor og kvælstof, som kan medføre algeopblomstring og iltsvind, vil brede sig ind i landets farvande via nordøstgående havstrømme, samt at finere sedimenter med potentielt større forureningskoncentration vil udvaskes hurtigere.
Risici ved klapningen og alternativerne til den er ikke tilstrækkeligt belyst, lyder det fra Naturvårdsverket, som henviser til havområdet ved det nærliggende naturreservatet Falsterbohalvøen og Natura 2000 område.
»Flere af myndighederne vurderer på den baggrund, at de valgte klapningspladser er upassende og ikke bør tillades,« skriver Naturvårdsverket.
Vil inddrages i kontrol og overvågning
Samtidig med det svenske høringssvar, er Folketinget netop begyndt på behandlingen af den anlægslov, som blandt andet tjener til at tilsidesætte lovgivning på blandt andet miljøområdet, der kunne forhindre det.
Med henblik på at fremme projektet, som planmæssigt skal begynde til efteråret, vil de danske myndigheder sandsynligvis kunne afslutte høringen af nabolandet efter Espoo-konventionen, nu hvor dialogen formelt set har fundet sted.
Naturvårdsverket understreger dog i sit svar, at dette ville være utidigt - der er stadig udestående spørgsmål. Ikke mindst vil det inddrages tæt, hvis den planlagte klapning gennemføres.
Forsideillustration: By & Havn
