Installatører får flere og flere opgaver med at installerer solcelleanlæg på de danske hustage. Men med anlæggene følger potentielt en ny udgift.
Anlæggene kan give brandfolk stød på op til 400 volt, hvis kablernes isolering svigter. Derfor frygter Vestjyllands Forsikring, at flere huse vil brænde helt ned, hvilket vil medføre ekstra udgifter
- På sigt kan det blive dyrere for os at forsikre de huse, som har solcelleanlæg, siger Jørgen Ladekjær, direktør i Vestjyllands Forsikring i Videbæk til tvmidtvest.dk.
Regningen vil i sidste ende lande hos husejeren, som har installeret et solcelleanlæg.
Beredskabsstyrelsen kender til problemet og over vejer nu, om der skal udformes en vejledning for slukning af brand i solcelleanlæg.
Ingen brandfolk er kommet til skade under slukning af solcelleanlæg i Danmark.