23948sdkhjf

Byggeri til 300 millioner - Casa vinder det første Håndværkskollegie

Fonden for Håndværkskollegier har indgået totalentrepriseaftale om Håndværkskollegiet i Horsens med en lokal kæmpe, totalentreprenøren og ejendomsudvikleren Casa, der har sit udspring i netop Horsens. 

Kollegiet, der opføres på en 15.000 kvm grund centralt i Horsens, får plads til 84 håndværkslærlinge, helt særlige værkstedsfaciliteter og fællesarealer med et samlet areal omkring 7.000 kvm. Den samlede anlægssum er på 300 mio. kr.

Direktør i Fonden for Håndværkskollegier, Kristian May, fremhæver i en pressemeddelelse om entreprenørvalget Casas erfaring som garant for kvalitet af byggeriet af Håndværkskollegiet. 

Fakta: Håndværkskollegiet i Horsens

Bygherre: Fonden for Håndværkskollegier

Arkitekt: Cubo Arkitekter og Danø Arkitektur

Landskabsarkitekt: Schønherr

Ingeniørrådgiver: Tri-Consult

Totalentreprenør: Casa

Byggeriet består af: 72 kollegieboliger på et areal af cirka 7.000 kvm, med værkstedsfaciliteter og fællesarealer fordelt på

15.000 kvm grund.

Anlægssum: Cirka 300 mio. kr. ex. moms.

Byggeperiode: August 2021 til august 2023

– Casa har tillige, med en afdeling i Horsens, stor indsigt i lokalområdet, og vi glæder os til samarbejdet om dette spændende projekt, tilføjer Kristian May. 

Kollegiet bliver opført på et tidligere DSB-areal og bliver nabo til den store campusgrund ved Horsens Banegård, hvor Casa lige nu opfører uddannelsesinstitutioner til op mod 8.000 studerende. 

Arkitektkonkurrencen for håndværkerkollegiet i Horsens blev afgjort i foråret 2020 med Cubo som vinder på et hold med Danø Arkitektur, Schønherr, Tri-Consult, Brdr. Thybo og Ejner Olesens Eftf.

Tre håndværkskollegier på vej

Med uddelinger fra BRFfonden er Fonden for Håndværkskollegier i gang med at skabe tre nye kollegier i Danmark for at tiltrække uge til uddannelser inden for håndværksfagene og derigennem være med til at genetablere prestigen ved at lære et håndværk og videreføre den danske håndværkstradition. 

Udover Horsens opføres der også et kollegium tæt ved erhvervsuddannelserne på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier o Herning. Det skulle stå færdigt og være klar til indflytning i 2024.

Opførelsen af byggeriet i Horsens begynder efter planen i august 2021 og forventes afsluttet i 2023.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109