23948sdkhjf

Tidligere arkitekt-topchef bliver øverste chef hos stor landinspektør

Bente Damgaard, der i 14 år var adm. direktør hos arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, bliver fra den 1. juli ny adm. direktør hos en af landets største landinspektører, Geopartner Landindspektører.

Den nye topchef har været ansat som vicedirektør i Geopartner Landinspektører siden 1. februar i år og har siden da ifølge bestyrelsesformand Andy Klarholt vist, at hun evner at få mennesker til at samarbejde om fælles mål.

- Da vi ansatte Bente, havde vi nogle forventninger i forhold til, at hun har opbygget og ledet en organisation, der på mange måder ligner Geopartners. Og de forventninger har hun de første måneder af sin ansættelse opfyldt til fulde. Samtidig oplever vi, at Bente besidder god beslutningskraft, og at hun evner at få mennesker til at samarbejde om fælles mål, udtaler Andy Klarholt i en pressemeddelelse.

Partnerejet vidensvirksomhed

Det er blandt andet hendes erfaring med at udvikle og drive en partnerejet vidensvirksomhed på samme størrelse som Geopartner med fokus på projektorganisering, ressourcestyring samt medarbejderudvikling og -trivsel, Bente Damgaard har båret med sig ind i Geopartner Landinspektører.

- Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det Geopartner, som jeg har lært at kende de sidste måneder. En virksomhed, som er stor og lille på samme tid i kraft af den lokale forankring med 24 kontorer over hele landet. Med medarbejdere, som er engagerede og skarpe på hvert deres felt, og som brænder for udvikling. Og så i en branche, som er i rivende udvikling, og hvor opgaven de kommende år blandt andet bliver at tilpasse vores ydelser, så de i højere grad bliver datadrevne, siger Bente Damgaard i pressemeddelelsen.

Udnævnelsen til adm. direktør omfatter også datterselskabet Geopartner Inspections A/S og ud over Bente Damgaard som adm. direktør består direktionen i Geopartner Landinspektører fremover af samme personkreds som de sidste seks måneder:

Bjarne Jul Jacobsen som driftsdirektør – en post, som han hidtil har haft sideløbende med stillingen som administrerende direktør, Søren Tøstesen som fagdirektør og Søren Holst som udviklingsdire

Ifølge Andy Klarholt bliver den første store opgave at udvikle og senere implementere en ny strategi for de kommende år

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141