23948sdkhjf

Kæmpe fra Norge klar til at fragte Storstrømsbroens pylonfundament

Når fundamentet til pylonen skal sejles ud og sænkes i Storstrømmen senere på efteråret sker det på den store flydepram ”Boabarge 34”, der er hentet i Norge. Den måler 120x36 meter og kan fragte 24.000 ton. 

Prammen er netop ankommet til byggepladsen ved Masnedø, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Projektchef Niels Gottlieb fortæller, at sænkningen af fundamentet er den største enkeltstående milepæl i projektet: 

– Det er en teknisk kompliceret proces, som vil vare over flere uger, men jeg tror ikke, jeg overdriver ved at sige, at det er en milepæl alle på projektet glæder sig til at følge, siger han i pressemeddelelsen. 

Mandskabet fra den italienske hovedentreprenør Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV) har arbejdet på at bygge fundamentet op siden forsommeren 2020 og det kommer til at have en vægt omkring 12.100 ton. Senest er der blandt andet blevet monteret fire store ballasttanke på fundamentet, som skal hjælpe med at holde det flydende under en de af processen.

I de kommende uger skal der blandt andet arbejdes med at færdigmontere løfte/glide systemet, der skal flytte fundamentet fra land til pram.

Operationen med udsejling og sænkning af pylonfundamentet i Storstrømmen er planlagt til at begynde i slutningen af september, men er meget afhængig af vejr og strømforhold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079