23948sdkhjf

Casa sælger boligområde til tysk investor

Når første spadestik om få uger blive taget til opførelsen af det nye boligområde i Ballerup, Høje Haver, bliver ejendomsudvikler og totalentreprenør på projektet Casa ikke det eneste navn på byggeskiltet.

Virksomheden har nemlig indgået aftale med det tyske investerings- og ejendomsselskab Catella Real Estate AG om salg af ejendommen, skriver Casa i en pressemeddelelse.

Høje Haver, der er tegnet af Sweco Architects, kommer til at bestå af 77 lejligheder i en U-formet bygning i flere niveauer med et samlet boligområde på 6.200 kvm. Boligstørrelserne varierer fra 63-120 kvm. med en gennemsnitlig størrelse på 81 kvm.

Høje Haver er udviklet med et indgående fokus på bæredygtighed – byggeriet skal være DGNB Guld-certificeret – og det er netop dette fokus, der har gjort byggeriet interessant for investoren.

Det tyske investeringsselskab har med aftalen købt sig ind i Ballerups nye hastigt voksende kommende boligområde i Lautrupparken.

Byggeriet af Høje Haver forventes afleveret køber i slutningen af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11