23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Direktør forlader københavnsk rådgivningsfirma til fordel for fonds-job

Annonce

Efter 15 år i Bark Rådgivning og fem som topchef skifter adm. direktør Sara Line Bohn til en stilling som projektchef i Nordea-fonden. Her skal hun udvikle og udrulle fondens uddelingsstrategi i dialog med en bred vifte af aktører inden for fondens støtteområder, skriver den københavnske rådgivningsvirksomhed i en pressemeddelelse. 

Annonce

Dermed skal findes en ny adm. direktør og frontfigur for det tværfaglige rådgiverteam, der udvikler alt fra bygningskultur og attraktioner til byer og destinationer over hele landet. 

Kort om Bark Rådgivning

Bark Rådgivning er en tværfaglig rådgivningsvirksomhed, der rådgiver kunder om projekter i det byggede miljø. Firmaet hjælper kommuner, kulturinstitutioner, fonde og foreninger med at udvikle alt fra den enkelte bygning og attraktion til den hele by eller destination. 

Bark har 18 medarbejdere med kompetencer inden for planlægning, antropologi, arkitektur, byudvikling, sociologi, geografi, strategi, økonomi, ledelse og kommunikation.

Firmaet er ejet af Bygningsarvsfonden. Virksomhedens overskud går til at løfte fondens formål, som er at rådgive om by- og bygningsarven i Danmark.

Annonce

– Bark står et stærkt sted. Vi har gennem de sidste år trimmet og skærpet virksomheden. Vores ydelser og rådgivere er efterspurgte i markedet, og vi har en solid ordreportefølje, siger Sara Line Bohn i pressemeddelelsen.

Annonce

– Det betyder, at vi i dag står over for at skulle udvide organisationen med et mål om fortsat at vokse i omsætning og medarbejdere. Jeg har efter lange overvejelser valgt at give stafetten videre nu, tilføjer den afgående direktør. 

Annonce

Sara Line Bohn har været ansat i Bark Rådgivning siden 2006 og været adm. direktør siden januar 2017.  

Bark Rådgivning skyder nu gang i en proces med at finde en ny adm. direktør. Sara Line Bohn fortsætter i stillingen frem til 1. december. Vicedirektør Kirstine Cool bliver derefter konstitueret direktør indtil en ny direktør er fundet.

Annonce

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|