23948sdkhjf

MT Højgaard løfter forventningerne

MT Højgaard Holding opjusterer forventningerne til 2021. Samtidig viser en foreløbig prognose for 2022 "en væsentlig vækst i omsætningen med en overskudsgrad i niveauet 3,5 pct. før særlige poster og særlige afskrivninger."

Det skriver den børsnoterede entreprenørkoncern i en meddelelse.

Opjusteringen sker som følge af stigende aktivitet og bedre kapacitetsudnyttelse i de danske forretningsenheder.

- Ordreindgangen er fortsat positiv, og samtidig er der større klarhed om tidsplanerne for opstart af nye byggerier og timingen af projektsalg, skriver selskabet.

De opdaterede forventninger til 2021 lyder nu på en omsætning i niveauet 7,1 mia. kr. mod en tidligere forventning på cirka 6,8 mia. kr. svarende til en vækst på 19 pct. i forhold til 2020.

Driftsresultatet før særlige poster og særlige afskrivninger ventes nu at blive omkring 185 mio. kr. mod den tidligere forventning om cirka 160 mio. kr. svarende til en vækst på 50 pct. i forhold til 2020.

Foran med eksekveringen

Koncernchef og adm. direktør Morten Hansen udtaler i en kommentar: 

- Vi er på flere områder foran med eksekvering af strategien. Drift og indtjening forbedres løbende, hvilket opjusteringen for 2021 og den foreløbige prognose for 2022 bekræfter. Vi er også nået langt med at forme fremtidens MT Højgaard Holding via opkøb og frasalg. Men flere grundlæggende forudsætninger har ændret sig, siden vi lancerede strategien i februar 2020, og vi har også valgt at være mere konservative i værdiansættelsen af projekter.

Ifølge en tidlig prognose antages MT Højgaard Holding nu i 2022 at nå en omsætning på over 8 mia. kr. og et driftsresultat i niveauet 280 mio. kr.

Den finansielle målsætning for selskabets treårige "Bæredygtig>22" strategi var oprindelig at hæve overskudsgraden før særlige poster og særlige afskrivninger til 4 pct. i 2022. Det ville ved en stort set uændret omsætning i forhold til 2020 (6 mia. kr.) svare til et driftsresultat på omkring 240 mio. kr., oplyser MT Højgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125