23948sdkhjf

Nyt butiksdesign binder land og by sammen

Med Base Erhverv A/S som totalentreprenør opfører DLG Østjylland i Hedensted nu den første af DLGs ”Land & Fritid” butikker efter et nyt design.
I Hedensted mellem Horsens og Vejle er Base Erhverv i totalentreprise nu i gang med at opføre en ny ”Land & Fritid” butik på 725 m².

Butikken er "tænkt" fra bunden. Målet er at knytte land og by tættere sammen, og måske være et afsæt for DLG til flere butikker i Danmark.

- Det er første gang, vi har fået mulighed for at ”tænke” - at designe - en butik fra bunden. Og det har været motiverende for os selv at være med i processen, ligesom konceptet måske også kunne være et afsæt for DLG. Butikken omfatter salgslokale, lager og velfærdslokaler. En mellemgang af glas forbinder butikken med den eksisterende bygning, der er hovedkontor for DLG Østjylland, siger direktør for DLG Østjylland, Anders Mølgaard Mogense og fortsætter:

- Vi har samarbejdet med Base Erhverv a/s, Horsens, siden 2009, hvor vi fik idéen. Kort efter fik vi sammen med Danish Agro mulighed for at købe Aarhusegnens Andel, og valgte at fokusere på det. Vort idéudviklingsudvalg har defineret den overordnede ramme, og Base Erhverv har hjulpet med at etablere kontakt til Rum arkitekter og ingeniørfirmaet Rønslev Andersen, begge Horsens. Base har været dygtige til at give os modspil, baseret på deres erfaring - så vi har fået et godt resultat af samarbejdet. Det har været en god proces – og det handler i bund og grund om funktionaliteten i bygningen, altså i butikken.

Godt samarbejde og hurtig proces
Den endelige bygning blev defineret i november 2011. Derefter blev indhentet priser hos tre entreprenører.

Umiddelbart efter, at Base Erhverv vandt projektet, overtog virksomheden myndighedsbehandlingen, som har været rigtig god – Hedensted kommune har medvirket til en både hurtig og god proces. Byggeriet blev påbegyndt midt i april og afleveres midt i oktober.

Bygningen opføres i betonelementer – i frilagt sort granit. Via en glasskydedør bliver der adgang for kunder til lageret. ”Velfærd” omfatter spiserum, kontorer og møderum bl.a. for DLG’s telefoni-afdeling, samt toiletter og teknikrum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14