23948sdkhjf

Fuld fart på 5E Byg

Ordrebogen er fyldt op for i år og et godt stykke ind i 2013 hos 5E Byg. Det tegner derfor til et pænt overskud for 2012 efter et mindre tilfredsstillende 2011.
På trods af, at 2011-overskuddet på 4 mio. kr. var et par millioner under det forventede, er der bestemt ingen sure miner hos 5E Byg. Snare tværtimod.

- 2011-resultatet skyldes forskubning af en række sager, hvilket kan ses på bundlinjen med det samme. Til gengæld ventes den ekstra indtjening i år, så overskuddet bliver på ca. 15 mio. kr., forklarer direktør Per Jørgensen, som ser meget positiv på året i år, til Building Supply.

Ordrebogen for 2012 har da også været fyldt længe, og byggefirmaet har allerede 60% af ordrebeholdningen for 2013 i hus.

- Vi kører hårdt efter, at ordrebogen for det kommende år skal være på plads, inden vi går på efterårsferie, siger Per Jørgensen.

Store og spændende opgaver
Blandt de mange sager, som fylder i bogen, er et nyt hovedsæde til malingproducenter Hempel A/S i Lundtofte på ca. 5.000 m² samt et 3.600 m² stort højlager til medicinalkoncernen Lundbeck.

Samtidig er 5E Byg startet op på tre p-huse indenfor kort tid i henholdsvis Svendborg, Vejle og Viborg, mens man for 14 dage siden afleverede et til Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Dermed har byggefirmaet stået bag seks p-huse indenfor få år.

Endeligt har 5E Byg netop vundet byggeriet af Retspsykiatrien i Middelfart, en opgave der løber op i halvandet hundrede millioner.

Så der er med Per Jørgensens ord slet ingen ting at være utilfreds over.

Foran fra start
Forklaringen på, hvordan det er lykkedes at skabe de gode resultater, finder direktøren blandt andet i virksomhedens flade organisation.

- Vi har ingen store afdelinger, markedsføring, udregninger eller lignende. Og så bor vi billigt og har knusende dygtige folk, der kan tingene selv, forklarer Per Jørgensen.

De lave omkostninger, som organiseringen medfører, betyder ifølge direktøren, at 5E Byg dermed fra start er mere konkurrencedygtige end konkurrenterne, på de store sager, som firmaet ofte arbejder med.

- Det er en afgørende årsag til, at det lykkedes at vinde de store sager ved regioner og andre store firmaer, afslutter Per Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079