23948sdkhjf

Brøndby renoverer svømmehal - på jagt efter rådgiver

I løbet af 2023 lukker Brøndby Kommune Nørregård Svømmehal for at renovere bassin og hal.

Lige nu er kommunen ved at finde de rigtige rådgivere til projektet. Man forventer at starte renoveringen tidligt næste år, så det meste af 2023 kommer til at stå i renoveringens tegn, idet arbejderne ventes at tage otte – ni måneder, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Nørregård Svømmehal blev i 2017 og igen i 2020 tilstandsvurderet. Begge gange er det blevet vurderet, at svømmehallen og de tilhørende vandbehandlingsanlæg har et aktuelt behov for renovering. Mere konkret er betonkonstruktionen i svømmehallens 25-meters bassin nedbrudt og armeringen i bassinvæggene er i dårlig forfatning.

Derfor er der blevet afsat et samlet budget på 12,5 mio. kr. til rådgivning, udførelse og eventuelle omkostninger første etape af renoveringen, som skal indeholde renovering af bassin, promenadedæk samt vandbehandlingsanlæg.

Brøndby Kommune forventer, at selve opgaven vil blive udført i to entrepriser, henholdsvis bassin med dertil hørende flisearbejder, og vandbehandling med dertil hørende installationsfag.

Svømmehallen bruges i dag af flere skoler og foreninger i Brøndby. lda

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191