23948sdkhjf

Projekt med 83 boliger vinder i naturbydel ved Aarhus

Arkitektfirmaet Faber & Have har i et samarbejde med Gjørtz Andersen Arkitekter vundet Aarhus Kommunes en projekt- og grundkøbskonkurrence i Lisbjerg lige nord for Aarhus. Det oplyser den det aarhusianske på LinkedIn.

Vinderforslaget, navngivet Kirsebærlunden, består samlet af 83 boliger i to-tre etager og er en del af den kommende naturbydel i Lisbjerg. I forslaget er 51 boliger på 50 med i ét plan, hvoraf de 38 boliger har direkte adgang fra terræn. Dertil kommer 32 familieboliger på 100 kvm i to plan, hvoraf de syv boliger har direkte adgang fra terræn.

SK Ejendomsudvikling er ifølge Faber & Haves hjemmeside projektudvikler bag vinderforslaget, der dækker byggefelt B.03 i Lisbjerg med et grundareal på 8,670 kvm.

Boligområdet former en karrebebyggelse, der rummer et frodigt gårdrumsmiljø med træer, fællesarealer og sivegader med parkering. Det hele bindes sammen af et parkstrøg, der strækker sig igennem bebyggelsen og tilknytter fælles aktivitetsområder.

Det kommende boligområde har et stort fokus på bæredygtighed, træer og biodiversitet samt at skabe en boligarkitektur med gårdrum, der fremmer det gode naboskab og samværet mellem beboerne.

Fra Aarhus Kommune er planen, at Lisbjerg fuldt udbygget vil komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere og dertil tusindvis af arbejdspladser. Det kræver imidlertid, at Lisbjerg udvikles til en tæt, urban og mangfoldig by. Tidshorisonten for den fulde realisering af Lisbjerg er 60-70 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11