23948sdkhjf

Træproducent udvider med fokus på lyd: Bør indtænkes fra start

Hos træproducenten Frøslev oplever man, hvordan flere og flere arkitekter og entreprenører efterspørger akustikløsninger, og derfor har virksomheden udvidet repertoiret.

Med det nye koncept Acoustic Design by Frøslev håber træproducenten at kunne efterkomme den stigende efterspørgsel med specialdesignede akustikløsninger målrettet projektmarkedet, men feltet skal behandles med omtanke, lyder opfordringen.

Akustikløsningerne spiller nemlig ikke kun en stor rolle i forhold til lyden, men i lige så høj grad i forhold til bygningens æstetiske og arkitektoniske stil – og derfor bør akustikløsningerne indtænkes i tæt sammenspil med arkitekter og entreprenører allerede, når byggeprojektet er på tegnebrættet.

– Vi ser en helt generel tendens til, at aktørerne i byggebranchen i tiltagende grad investerer i at udvikle og forbedre akustikken i byggeprojekterne. Det skyldes blandt andet, at der er kommet et større fokus på velvære – uanset om det er et kontor eller en stor trappeopgang, hvor der er højt til loftet og typisk mange overflader samt hårde materialer, som påvirker akustikken negativt, siger Karen Blomberg, der er projektsælger og markedsføringskoordinator hos Frøslev, og fortsætter:

– For at opnå det bedste resultat både akustisk og æstetisk bør akustikløsningerne indgå som en bygningsdel og altså et komplekst fag, som ideelt set skal indtænkes allerede fra starten, når bygningen tegnes og udvikles. Derfor har vi nu udviklet Acoustic Design by Frøslev, som er akustiske specialløsninger i certificeret træ, som vi selv producerer, tilpasset det enkelte projekt og de specifikke krav, der nu måtte være til både udseende og lyd i tæt samarbejde med arkitekter og entreprenører. Med det nye koncept udvikler vi således akustikløsningerne fra projekt til projekt, og det er ret unikt for markedet.

Dokumentation spiller en vigtig rolle

Ifølge Karen Blomberg har der tidligere været en tendens til, at akustikløsninger bestod af enkeltstående vægge typisk med træpaneler og filt, men i større byggerier bør man være opmærksom på både brandkrav og dokumenterede løsninger, når man skal forbedre lyden med akustikløsninger.

– Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken akustikløsning man vælger – særligt når det kommer til store byggeprojekter. Her er det vigtigt, at akustikløsningerne er dokumenterede i forhold til blandt andet brandkrav, og her har vi en ganske stor viden, siger Karen Blomberg, der understreger, at Frøslev derfor gerne vil inddrages så tidligt i processen som muligt.

– Så vi har mulighed for at rådgive kunden om, hvilke løsninger der er mulige og de mest optimale både med hensyn til akustik, æstetik og dokumentation, forklarer hun.

Acoustic Design by Frøslev er netop blevet lanceret med en ny hjemmeside og logo, og fremover vil konceptet have tilknyttet fem projektsælgere og rådgivere fra Frøslev.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078