23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Handicapboliger for 54 millioner

På Sydfyn er spaden netop gået i jorden til et nyt, tidssvarende boligbyggeri for handicappede. Otte af ni entrepriser er gået til lokale firmaer.

Om cirka et år vil 24 nye lejligheder stå klar som en del af det nye samlede Sydbo i Stenstrup midt mellem Ringe og Svendborg på Sydfyn.

Første spadestik er netop taget, og når byggeriet står færdigt i sommeren 2013, skal det afløse en række meget utidssvarende boliger i landsbyen Hundstrup, hvor beboerne blandt andet ikke har haft deres egne badeværelser, og hvor der ikke er adgang til at benytte offentlig transport.

Respekt for de landlige omgivelser

Det kommende byggeri er tænkt, så det arkitektonisk vil passe ind i de landlige omgivelser. Det skal selvfølgelig være synligt – men det skal ikke stikke ud fra omgivelserne.

Fugtige jordbundsforhold har betydet, at byggeriet er rykket tættere op mod det nærliggende parcelhusområde, end oprindelig planlagt. Men det betyder til gengæld, at et meget smukt engområde på den store grund får lov at ligge uberørt hen til glæde for både de kommende beboere og naboerne i området.

I forbindelse med bygningen af de 24 nye lejligheder har der været fokus på at tilpasse boligerne til den enkeltes behov og situation.

- Vi har lagt vægt på at skabe rum for den enkelte. Så de får en rolig hverdag, hvor det genkendelige og det stabile udgør en tryg havn. Opgaven med at skabe plads til den enkeltes behov og situation bliver lettere, når de nye fysiske rammer står klar, siger regionsrådsformand Carl Holst (V), der tog det første spadestik og dermed markerede starten på byggeriet.

Velfærdsteknologiske løsninger

Totalrådgiver på byggeriet er Casa Arkitekter, der, i samarbejde med ingeniører fra OBH-Gruppen, har arbejdet på at tænke moderne velfærdsteknologi ind i boligerne. Byggeriet rummer således flere kreative velfærdsteknologiske løsninger – for eksempel brusekabiner med et slags indbygget toiletskyl i gulvet.

Generelt er der taget stort hensyn til beboernes oplevelse af boligen. Det skal nemlig føles som et rigtig hjem – også selvom det indeholder ting, der ikke er i et almindeligt hjem. En del af beboerne sidder i kørestol og har behov for at blive løftet med lift, men det vil ikke umiddelbart blive synligt i lejlighederne. Motoren til liften er gemt i et skab, og skinnerne vil blive integreret i loftet, så de nærmest bare vil fremstå som streger.

Lokale firmaer skal bygge

Byggeriet af de nye handicapboliger har været udbudt som fagentrepriser, og Søren Quist Hansen fra Casa Arkitekters Odense-kontor oplyser, at byggeriet i vid udstrækning vil blive gennemført af lokale håndværkere. Således har otte af de ni firmaer adresse på Fyn.

Murer, beton stål, gulv, anlæg

Nissen & Co. A/S (Kerteminde)

Tømrer

Carsten Knudsen A/S (Ringe)

Tag

Ryslinge Tagdækning A/S (Kværndrup)

Maler

Næsby Malerfirma (Odense NV)

Storkøkken

Brønnum (2730 Herlev)

Gartner

Ollerup Maskinstation A/S (Stenstrup)

El og ABA

Lindpro A/S (Svendborg)

VVS

Hauge Gruppen A/S (Odense N)

Ventilation

HJ Ventilation Service A/S (Odense SØ)

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111