23948sdkhjf

Robotproducent laver endnu et underskud - forventer plus på driften om to år

For nyligt kunne den odenseanske producent af byggerobotter Odico fortælle, at de ville levere et ringere resultat end hidtil forventet, og den profeti er med det nu offentliggjorte regnskab gået i opfyldelse.

Odico leverede en rekordomsætning på knap 15 mio. kr., EBITDA lød på -9,5 mio. kr. og det underskuddet efter skat landede på -11,6 mio. kr..

I en børsmeddelelse lyder det fra Odico, at resultatet ikke er tilfredsstillende og at det "blev negativt påvirket af et kundetab, samt hensættelser til advokatudgifter og afskrivninger på udviklingsprojekter."

Udover endnu et underskud har det seneste regnskabsår budt på et direktørskifte, hvor Henrik Jacobsen i december i fjor overtog roret fra den hidtidige CEO, medstifter Anders Bundsgaard.

Odico fortæller videre, at de forventer en vækst i omsætning de kommende år, så de i 2022/2023 omsætter for 20-25 mio. kr. - dog med underskud på indtjeningen "som konsekvens af den fortsatte investering i udvikling af kundeporteføljen samt i teknologi og organisation".

Fra 2023/2024 er det planen, at man skal lave overskud på driften.

For at nå dertil har de iværksat en række organisatoriske tiltag, som blandt andet indebærer øget fokus på markedsføring.

- Odicos bestyrelse og nye ledelse igangsatte i maj en strategiproces med det formål at skærpe Odicos strategiske retning, hvor de væsentligste pejlemærker vil blive en mere tydelig kommunikation af værdiskabelsen, fokus på større key accounts og strategiske samarbejdspartnere, der skal medvirke til at bringe Odicos teknologier hurtigere til markedet og muliggøre en accelereret skalering af Odicos forretning. Odico vil således prioritere at intensivere sin markedsindsats, herunder især den digitale markedsføring for udbygning af kundeporteføljen, lyder det i børsmeddelelsen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Odico
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.805