23948sdkhjf

Den Blå Planet blev debut for arbejde med kompositter

Aquagain fra Brørup har høstet værdifuld erfaring med glasfiberkomposit som byggemateriale i arbejdet på Danmarks nye kæmpe-akvarium 'Den Blå Planet'.
Aquagain, der primært beskæftiger sig med smedeentrepriser på rensningsanlæg og vandværker, er vant til at arbejde med metaller. På 'Den Blå Planet' har virksomheden så fået debut i arbejde med kompositter.

Skiftet til den lette glasfiberkomposit var ifølge smed og montør hos Aquagain, Bjørn Ravn Meden, ikke svært:

- Jeg har både været med til fremstillingsprocessen på vores fabrik, samt deltaget i montagearbejdet på Den Blå Planet. Det har været nyt for mig at arbejde med fibermaterialer, eftersom jeg er uddannet smed og vant til bearbejdning af stål og metaller, men fibermaterialerne er ikke vanskellige at bearbejde - bare anderledes og hurtigere.

Aquagains arbejde på Den Blå Planet indbefattede montage af trapper, gelænder og gangarealer i komposit til såvel tørre som våde miljøer på akvariet. En del af entreprisen var også at montere en række dykkerplatforme, som skal kunne modstå korrosion i et hårdt miljø.

Materiale med særlige egenskaber
For Aquagains fabrikschef Poul Madsen har samarbejdet omkring løsningen til Den Blå Planet givet mod på flere projekter med glasfiberkomposit som materiale:

- Vi udfordres konstant af korrosion i disse ofte meget aggressive miljøer, hvor netop fiberkomposit har fordelagtige egenskaber. Dette mindre projekt er det første af sin art for vores vedkommende, og det har været meget lærerigt for hele virksomheden. Samarbejdet med og rådgivningen fra Fiberline Composites har været yderst konstruktiv og vellykket.

Poul Madsen forklarer desuden, at det ikke blot er materialets bestandighed, der gør det til stærkt alternativ til de traditionelle materialer:

- Udover de stærke korrosionsegenskaber, som skaber værdi hos kunden, ser vi også færre interne logistikomkostninger – idet materialet kan bearbejdes på stedet – og ikke mindst den hurtige montage, pga. materialets lethed, som store styrker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078