23948sdkhjf

Tegnestue med 70 ansatte styrker organisationen

I bestræbelserne på at styrke udviklingen indadtil på kontoret og udadtil til samarbejdspartnere og kunder, udnævner Holscher Nordberg Architecture and Planning udpeger tre nye projektchefer og en ny faglig leder for urbanisme.

Det oplyser den københavnske tegnestue med 70 arkitekter, bygningskonstruktører og byplanlæggere i en pressemeddelelse.

– Det er et hold med stor erfaring fra tegnestuens arbejde og som derigennem kan være med til at sikre at vores værdier og samarbejdsformer fortsat er en bærende del af alle projekter, siger partner Mikkel Nordberg om de nye folk.

Fire projektchefer og en faglig leder

Projektcheferne er Mette Bang Pedersen, Morgan Helt Jakobsen og Lars Overbeck.

Mette Bang Pedersen er arkitekt og har været en del af Holscher Nordberg i mere end otte år. Hun beskrives som en vigtig del af en række af tegnestuens store projekter.

Morgan Helt Jakobsen har mere end elleve år i firmaet, hvor han som arkitekt og projektleder i det seneste årti har været med til at udvikle tegnestuens projekter og kontoret som helhed. Morgan Helt tiltræder rollen som projektchef med stor faglig viden indenfor både byggeri og byplanlægning.

Sidste nye ansigt på projektcheflisten er Lars Overbeck, der har været en del af tegnestuen siden 2017. Han er uddannet Bygningskonstruktør og vil som ny projektchef bidrage med erfaring indenfor projektstyring.

De tre nye projektchefer supplerer arkitekt Claus Jørgensen, der har arbejdet som projektchef hos Holscher Nordberg siden 2017, hvor han har været med til at styrke tegnestuens projektudvikling og forsatte fokus inden for byudvikling og boligbyggeri.

Sammen med udnævnelsen af de tre nye projektchefer bliver arkitekt Jakob Nørbjerg Madsen ny faglig leder for urbanisme. Han har været en del af Holscher Nordberg de sidste 12 år, hvor han med en Master i Strategisk Byplanlægning er del af tegnestuens arbejde med byplanlægning.

Holscher Nordberg Architecture and Planning arbejder – med egne ord – med at skabe fremtidens bæredygtige byer, bygninger og landskaber. Tegnestuen blev grundlagt i 1999 og ejes af arkitekterne Nils Holscher og Mikkel Nordberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125