23948sdkhjf

Zoo bygger for dyrevelfærden

København Zoo har de senere år tætnet flere dyranlæg og senest løveanlæggets vandgrav. Tiltaget skal spare på vandet og samtidig optimere gæsternes oplevelse og indtryk af dyrevelfærd

En habitattro indretning af dyreanlæggene i København Zoo skal ikke kun give dyrene muligheder for naturlig adfærd og dermed god velfærd. Det giver også gæsterne en bedre oplevelse og hjælper dem til at se vigtigheden af dyrevelfærd. 

Derfor har den københavnske zoologiske have investeret i at forbedre anlæggene, og for nylig er vandgraven omkring løveanlægget blevet forseglet med en membran, der sørger for opretholde vandstanden. 

Det oplyser Københavns Zoo i en pressemeddelelse.

Tætningsprojektet er udført af specialistfirmaet Nanostone, og det er gode erfaringer med tætning af søløvernes og pingvinernes bassin, der har fået zoo til at tage metoden i brug igen.

– Vi har bred erfaring med overfladebehandling og tætning af tage, men opgaverne i zoo har været noget for sig. I løveanlægget tog det fem dage at rense voldgraven for alger og snavs og påføre tre lag Polyuretan-membran. Imens var dyrene flyttet væk fra deres vante rammer, udtaler Nicklas Christensen, partner hos Nanostone i pressemeddelelsen, og han tilføjer:

– Det var en sjov udfordring med løbende kig-ind fra turister. For underholdningens skyld malede en medarbejder sig i ansigtet og agerede løve for en stund på anlæggets store sten.

Smukke dyreanlæg

København Zoo er fyldt med vandinstallationer lige fra isbjørnenes bassin til elefanternes vandgrav. Snart bliver der også bygget et nyt vandbassin til flodsvinene. Vandet støtter mange dyrearters naturlige adfærd og øger deres velfærd, men det bidrager også til en smuk oplevelse for gæsterne. Det fortæller Katrine Friholm, zoolog i København Zoo, i pressemeddelelsen:

– Hvis dyreanlæggene ikke er smukke, kan gæsterne fejlagtigt tro, at dyrene har det dårligt. For eksempel skal vandgraven omkring løveanlægget skabe barriere mellem gæster og løver, men vand er også smukt, og vi har valgt en sandfarvet membranløsning for at skabe associationer til savannen.

Holdbare løsninger

Ifølge zoologen er Zoo's opgave at fremme naturbevarelse, og det gøres blandt andet gennem høj velfærd for de enkelte dyr og gennem tiltag, der gavner hele dyrearten. Tiltagene omfatter oplysning om dyrenes verden og en bestræbelse på mindeværdige oplevelser, der bider sig fast. For at kunne opretholde standen af løveanlæggets vandgrav og søløvernes og pingvinernes bassin har det været afgørende med membraner, der kan holde til al slags vejr.

– Vi har prioriteret membraner, der er meget elastiske og tåler både frost og høj varm - lige fra minus 30 til plus 80 grader, siger Nicklas Christensen fra Nanostone.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062