Boligbyggeriet Spindekrogen i Herlev består af flere fire etagers lejlighedsbygninger med en arkitektur, hvor der er mange brud i facaderne, så der er enkelte lange facader og mange korte.
Derfor har entrepriseleder Mikkel Dam valgt at kombinere brugen af arbejdsplatforme og saxlifte i forbindelse med facadeisolering og pudsning af facaderne.
.
- På langsiderne er arbejdsplatforme rigtigt gode og giver et godt flow i arbejdet, men vi har mange kanter og korte facadestykker, hvor saxliftene er mere fleksible og lette at flytte. Dermed kan vi bedre veksle mellem isoleringsarbejde og pudsearbejde afhængigt at vejrliget, siger Mikkel Dam.
NCC opfører én af parcellerne i Spindekrogen for Herlev almennyttige Boligselskab. Den består af 5.226 etagemeter og 55 boliger. Byggeriet er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.