23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

A. Enggaard nærmere 20.000 m² centerbyggeri

Et nyt butikscenter i Holstebro midtby er kommet et stort skridt nærmere. Holstebro Kommune har solgt grunden i Enghaven til entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S.

Den 11. oktober satte Holstebros borgmester H. C. Østerby sin underskrift på salget af en stor byggegrund i Enghaven midt i Holstebro. Køberen er entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S.

Dermed er et nyt center på 20.000 m² og med ca. 50 butikker kommet et stort skridt nærmere på at blive realiseret. I tilknytning til butikscentret er det planen at opføre 8.000 m² til bolig og erhverv.

Skitser klar indenfor nogle uger

Nu går A. Enggaard og deres partner braaten+pedersen, som har specialiseret sig i at udvikle shoppingcentre, videre med konceptet for butikscentret. I løbet af nogle uger er de klar med de første skitser og modeller.

- Det bliver rigtig spændende at følge projektet videre frem, og jeg glæder mig til at se de konkrete forslag inden længe. Centret er et kæmpe bidrag til udviklingen i byen og gør Holstebro endnu mere attraktiv at bosætte sig i. Og det konsoliderer byens status som landsdelens ubestridte handelshovedstad, siger borgmester H. C. Østerby.

A. Enggaard og braaten+pedersen samarbejder med arkitektfirmaerne Atra Arkitekter A/S fra Holstebro og Årstiderne Arkitekter fra Silkeborg om at etablere butikscentret

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|