23948sdkhjf

Vinderen af ”Fremtidens forstad” i Vejle er fundet

Transform, SLA, Grontmij og Social Action har vundet arkitektkonkurrencen om Søndermarken, der står foran en nytænkende og bæredygtig udvikling.
Siden juni måned har to teams dystet en ny visionsplan og udviklingsstrategi for Søndermarken i Vejle. Et enigt dommerpanel har i denne uge truffet sin afgørelse, og onsdag blev det afsløret, at Transform, SLA, Grontmij og Social Action skal designe rammerne omkring den fremtidige udvikling af Vejle-forstaden.

- Det er altid overraskende at se, hvad fremmede øjne og professionelle folk kan skabe af nye udviklingsmuligheder i et område som Søndermarken, som jo er en fuldt udbygget forstad. Arkitekterne har udnyttet de eksisterende muligheder og skabt nye sammenhænge og helt anderledes byrum, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Formand for Boligforeningen, AAB Hans Helge Andersen, betegner forslagene fra de to arkitektteams er interessante og nytænkende:

- Beslutningen har ikke været let. Men det er min holdning, at det vindende projekt – med få midler – kan påbegyndes og dermed være starten på en forskel for Søndermarken.

Hovedelementer i planen
Vinder-forslaget indeholder tre hovedelementer: Almindinger, Grønlandsvej samt idéer til konkrete, nye mødesteder; herunder styrkelse af det lokale bydelscenter.

Almindingerne er en ny og spændende form for grønne byrum, der både har nytteværdi og herlighedsværdi, og skaber attraktion, gode opholdsrum og mødesteder. De kan løse klimaudfordringer ved regnvandshåndtering, og de øger naturindholdet og tiltrækker fugle- og dyreliv. Søndermarken kan knyttes sammen i nye sammenhænge med de seks almindinger på tværs af bebyggelsen og Grønlandsvej.

”Striben” på Grønlandsvej er Søndermarkens nye centrale byrum. Den består af 7 x 450 meter stort område, der asfalteres. Området går fra Løget Center til Kvartershuset, og indrettes til forskellige midlertidige aktiviteter. ”Striben” skabes ved at omlægge Grønlandsvej, så der kun bruges det ene af de nuværende spor til kørende trafik, men sådan at vejen kan genetableres, hvis der bliver behov for det i fremtiden.

De nye mødesteder skal styrke både det lokale og det regionale fællesskab. Der er forslag til udbygning af Løget Center og erhvervsområdet ved Diskovej som en fremtidens netværksby. Der er nye stier og termiske bade i Mølholm Ådal. Der er en regional skovbørnehave og fødevare-outlets som nytænkende ideer i vinderforslaget.

Endelig er der også arbejdet med almene og sociale forhold i forslaget. Samlet er der et projektkatalog, der giver masser af inspiration til forstadens bæredygtige udvikling.

FAKTA
Udviklingen af Søndermarken er én af i alt seks konkurrencer i Realdanias initiativ ’Fremtidens Forstæder’. Udover konkret udvikling af forstæderne er intentionen bag initiativet at skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæder overalt i Danmark.

De øvrige projekter gennemføres i Aalborg Øst, Albertslund, Farum, Glostrup og Nykøbing Falster.

Læs mere på [url][address]http://www.forstaden.dk/Pages/default.aspx[/address][name]www.forstaden.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11