23948sdkhjf

SHL-bygning indviet i Kolding

Kolding Sygehus klippede den 16. januar snoren til et nyt kapel, tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, der skal give besøgende ro i livets svære øjeblikke.
Tirsdag middag var den røde løber rullet ud foran det nye kapel på Kolding Sygehus. Anledningen var den officielle indvielse.

- Rammerne, vi står i i dag, er skabt til noget andet end fejring. Det er næstsidste stop på den sidste rejse. Det er her, vi tager afsked med familie og venner, mærker sorgen og mindes et menneske. Rammerne er skabt med respekt for de pårørende, og den situation de står i. Der er lagt vægt på, at kapellet skal appellere til alle, sagde administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen i sin tale.

Et smykkeskrin
Arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen har tegnet det nye kapel, og de har arbejdet i kontraster, i kubiske former og rene linjer, og så er lysindfaldet nøje gennemtænkt. Mod vest skærmer den høje mur mod biler og larm udefra og giver ro og privatliv, mens de høje, slanke vinduer samtidig lukker naturen og omgivelserne ind i salen med trækronernes små skyggespil på den modsatte væg.

Arkitekternes arbejdstitel var da også ”et smykkeskrin, som kan åbnes op og favne alle”, og med de rene linjer er net netop muligt at lade handlingsspecifikke stemninger fylde rummet.

Fakta
Der er 250 m² i stueplan og 350 m² i kælderen. I stueplanet er der fremvisningsrum, afvaskningsrum og selve kapelsalen til afskedshandlinger. De 350 m² i kælderen fordeles på køle- og fryserum.

Etableringen til det nye kapel blev påbegyndt i marts sidste år og med indvielsen i dag sætter anden fase af den store udbygning af Kolding Sygehus som akutsygehus for alvor i gang.

Kapellet tages i brug fra den 29. januar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109