23948sdkhjf

VVS-grossist har store forventninger til e-handel

Brødrene Dahl har gode erfaringer med e-handel og satser på, at salget via internettet vil vokse de kommende år.
Den internationale grossistkoncern Saint-Gobain, der bl.a. står bag Brødrene Dahl, har gode erfaringer med e-handel.

Samlet set stammer 12,5 pct. af Saint-Gobain Distributions omsætning i Danmark fra e-handel, hvoraf VVS-omsætningen står for det største salg. VVS-artiklerne har en omsætning på 20-30 pct. og e-handelschef Christian Agger har store forventninger til, at dette tal vil vokse fremadrettet. Det udtaler han til Børsen.

- Finanskrisen har betydet, at mange af de mindre håndværkerfirmaer er begyndt at se på omkostningerne ved at have personale til at sidde i løbet af dagen og bestille varer hjem, når det i dag er muligt for håndværkerne selv at stå ude på byggepladsen og bestille varerne fra en smartphone, fortæller Christian Agger, til avisen.

VVS-området halter dog bagud i forhold til f.eks. el-branchen, hvor det i dag er mellem 60 og 80 pct. af omsætningen, som foregår via nettet.

E-handel løfter produktiviteten
Og ifølge en undersøgelse foretaget af DI Handel, er de virksomheder, der handler elektronisk langt mere optimistiske i forhold til fremtiden.

- Der ser ud til at være en rød tråd på den måde, at de virksomheder, der har fået implementeret elektronisk handel og er kommet igennem børnesygdommene, det er de virksomheder, der har de største forventninger til vækst i de kommende år, og det er samtidig de, der har en helt klar opfattelse af, at e-handel kan løfte deres produktivitet, siger branchedirektør Lars William Wesch, DI Handel.

Han fremhæver, at der især inden for byggesektoren er et stort potientiale for effektivitetsforbedringer ved at tage business-to-business-e-handel til sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235