Kjellerup VVS A/S har indgået aftale med Ejnar Kornerup Jylland på opførelsen af en ny nordtribune på stadion i Randers, Auto C Park.
Arbejdet omfatter VVS-installationer til tilskuerfaciliteter og omklædning, oplyser indehaver af Kjellerup VVS, Claus Egholm, til Building Supply og tilføjer, at der vil være arbejde til to mand frem til færdiggørelse i efteråret 2013.
Ejnar Kornerup Jylland udfører projektet i totalentreprise med arkitektfirmaet Friis & Moltke samt ingeniørfirmaet Grontmij.
Projektet omfatter opførelsen af en ny bygning, der sammenbygges med den kommende nordtribune og forbindes med den eksisterende lounge mod vest. Indendørs etableres der lokaler til undervisning, møde- og erhvervsaktiviteter, et mindre loungeareal og nye skybokse.
Det ombyggede stadion forventes at stå klar september 2013, kort efter premieren på fodboldsæsonen 2013/14. Når det nuværende projekt er afsluttet, vil stadion fremstå som et moderne arenastadion med ca. 11.000 pladser.
Et blandt flere gode samarbejderIndehaver Claus Egholm ser frem til et godt samarbejde med EK Jylland på sagen, hvor han oplever, at høj kvalitet til tiden altid er en forudsætning.
Kjellerup VVS har gennem årene udført flere opgaver for EK Jylland, blandt andet kan nævnes Boligbyggeri i Kjellerup, Plejeboliger Lystrup, Skødstrup og Bøgeskov idrætscenter og Stor renovering af Sølystskolen i Silkeborg.