Murer søges til Bytømreren i Vejle
Er du en erfaren, kvalitetsbevidst, selvstændig forsikring/service murer? Og trives du med i en hverdag med alsidige arbejdsopgaver, planlægning og kundekontakt? Så er det lige dig vi står og mangler i vores enten vores service- og forsikringsafdeling i Vejle.
Vi søger dygtige murere til både forsikringsopgaver og klassiske service- og spjældopgaver Vi tilbyder dig en selvstændig stilling, som bl.a. kræver du er meget serviceminded, er god til at planlægge og har erfaring med forskelligartede mureropgaver.
Du træder ind i en velfungerende afdeling i Vejle, der består af cirka 70 dygtige medarbejdere. Vi er stærkt engagerede i vores lokale område og tilbyder en velfungerende arbejdsplads med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver kommer til at variere indenfor faget. Derfor er det vigtigt, at du er alsidig og har erfaring med en bred vifte af opgaver inden for murerfaget. Opgaverne kan dække over f.eks. storm-, vand-, rør-, påkørsler og alt hvad der kan ligge ind imellem. Uanset hvor kompleks og/eller simpel skaden er, sørger vi altid for vores kunder får den bedste og hurtigste service.
Forsikringsopgaver:
- Reparation efter storm-, vand-, brand- og rørskader
- Genopbygning og istandsættelse af skader i samarbejde med taksator og kolleger
- Kontakt og koordinering med kunder og samarbejdspartnere
Service- og spjældopgaver:
- Mindre murerarbejde, renovering og vedligehold
- Flise- og klinkearbejde, væg- og gulv arbejder
- Samarbejde med vores egne tømrere, malere og øvrige faggrupper
- Uanset opgavens størrelse, er din faglighed og evne til at skabe tilfredse kunder afgørende.
Dine kendetegn:
- Du har erfaring med forskellige mureropgaver
- Du har sans for detaljer, kvalitet og æstetik
- Du kan arbejde selvstændigt samt i teams
- Du har gode kommunikationsevner og en professionel indstilling
- Du arbejder målrettet og er punktlig med forståelse for sikkerhedsstandarder og arbejdstidsplaner
Vi tilbyder dig:
- En fleksibel hverdag med frihed under ansvar
- Fast servicevogn og firmatelefon
- Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning
- Et stærkt kollegialt fællesskab i vores afdeling i Vejle
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Direkte kørsel ud til kunder fra dit hjem
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed virksomhed, der beskæftiger mere end 270 medarbejdere. Bytømreren er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, en serviceorienteret tilgang til vores kunder og samarbejdspartnere samt et fokus på at skabe flow i arbejdsgangene med effektivitet for øje.
Bytømreren er fordelt over tre afdelinger – entreprise, service og forsikring- og på tværs af fire geografiske afdelinger i hhv. Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Fælles for dem alle er værdierne; faglig stolthed og god service.
Vi ønsker at skabe en god arbejdsplads med stor fokus på vores ansatte og det arbejdsmiljø, de færdes i. Vi har derfor en flad organisationskultur med fokus på, at alle medarbejdere i fællesskab bidrager til virksomhedens fortsatte succes og udvikling. Mens vores festlige personaleforening sørger for sociale arrangementer, får du samtidig mulighed for at skabe gode arbejdsrelationer i en dynamisk atmosfære blandt fagligt kompetente kollegaer.