Projektleder og erfaren projektleder til Infrastruktur, Anlæg og Landskab
Aalborg Kommune søger to projektledere; en erfaren projektleder med ansvar for en række større, komplekse anlægsprojekter, og en projektleder med ansvar for en række mindre vej-, hastigheds- og trafiksikkerhedsprojekter.
Bliv en del af en stolt vækstkommune
Med sine cirka 18.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling. Selvom kommunen strækker sig over mere end 1.100 km2, er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Og det er derfor, at vi i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen!
Vi søger nu en projektleder og en erfaren projektleder til afdelingen Infrastruktur, Anlæg og Landskab – og nærmere bestemt Team Anlæg. Teamet er en del af området By og Lands forvaltningsgren Projekter og Koordinering, som har til formål at sikre fremdrift på større anlægsprojekter og planer samt at styrke forvaltningen som projektorganisation.
Begge roller kommer til at referere direkte til afdelingsleder Henrik Jess Jensen, mens teamleder Kim Bruun Kristensen har den faglige ledelse.