Økonomiassistent med stort ansvar
Sigter du efter en stilling, hvor du er go-to-person for økonomi- og bogholderfunktionen? Så er du endt på det rigtige stillingsopslag!
Installation og service af køle- og frostanlæg
Vojens Køleteknik A/S er en af landets største virksomheder inden for installation, service og vedligeholdelse af køle- og frostanlæg – særligt til detailhandlen og industrien. Med hovedsæde i Vojens og kunder over hele Danmark leverer virksomheden driftssikre løsninger til blandt andet flere af de store supermarkedskæder, men også mindre virksomheder.
Du kan nu komme med ombord i virksomhedens administration, hvor vi er på udkig efter en økonomiassistent, der selvstændigt varetager økonomifunktionen.
Du kan se frem til en hverdag, hvor du har ansvar for:
- Månedsregnskab og rapportering samt controlling af igangværende og afsluttede projekter
- Budgetlægning og kvartalsvise opdateringer af rullende budget samt forberedelse af årsbudget
- Løbende likviditetsstyring og opfølgning på cash flow
- Afstemning og bogføring af debitor- og kreditorkonti samt løbende håndtering af ind- og udbetalinger
- Lønbogføring, udlæg, diæter og kreditkortafregning
- Håndtering af moms og skat
- Økonomisk styring af bilflåde og forsikringer
- Klargøring af materiale til årsregnskab i samarbejde med revisor
- Vedligeholdelse af anlægskartotek
Du får reference til direktør, Jesper Jensen. Hans ledelsesstil kan betegnes som indlevende, tillidsorienteret og uddelegerende. Der er tale om en mulig deltidsstilling på ca. 28-35 timer alt efter dine ønsker.