På Den Jyske Håndværkerskole er de gode relationer vejen til lavere frafald
I sidste uge kom regeringen med et udspil, der skal løfte landets erhvervsskoler. Med planerne om at sidestille svendebrevet med studenterhuen og store økonomiske investeringer, der skal løfte alt fra udstyr og lærernes kompetencer til de fysiske rammer, er det forhåbningen, at flere unge mennesker dermed kan overbevises om at vælge en erhvervsuddannelse.
I den diskussion har vi også bragt opråb fra flere aktører her på Mester Tidende, der mener at man bør afsætte en del af de kommende midler til at styrke de sociale rammer. Så der kommer en følelse af ungdomsliv og campus-stemning, som de erhvervsskoleeleverne kan se deres jævnaldrende have.
Mit job handler grundlæggende om at gøre det så attraktivt som muligt for de unge mennesker at bruge deres tid her. Simon Mikkelsen, 24H-skolechef på Den Jyske Håndværkerskole
Får erhvervsskolerne rundt omkring brug for noget inspiration i den proces, kan man skele til den Jyske Håndværkerskole. I Hadsten tæt ved Aarhus er elevernes sociale rammer og trivsel en så stor prioritet, at man i 2021 oprettede stillingen 24H-Skolechef. Simon Mikkelsen beskriver selv sit job således.
- Jeg har ansvaret for oplevelsen af at gå på Den Jyske Håndværkerskole. Så det er altså også ting som kantinen og bygninger, men det indbefatter også et ansvar for alle de ting, der sker efter 15.30, siger han og uddyber:
- Mit job handler grundlæggende om at gøre det så attraktivt som muligt for de unge mennesker at bruge deres tid her.
Den Jyske Håndværk
- Der en teknisk skole beliggende i Hadsten nær Aarhus,
- På årsbasis har skolen omkring 5.135 elever, hvoraf 2.941 er elever på enten EUD. Skolen beskæftiger ca. 170 ansatte og omsætter årligt for 123 mio.
- Skolen blev grundlagt i 1928, efter at være blevet udskilt fra Hadsten Højskole.
- Den jydske Haandværkerskole er i lighed med andre tekniske skoler i dag en selvejende institution. Dertil kommer kurser indenfor efter- og videreuddannelse, hvor der er etableret et kursushotel.
De fysiske rammer er afgørende
Listen af sociale aktiviteter, som de unge erhvervsskoleelever kan mødes over, er lang. Der er brætspils-cafeer, fodboldkampe, crossfit, træningscenter, en biograf, et gamerrum og meget mere.
Derudover holdes værkstederne åbne efter skoletid, hvor de unge kan forfine deres færdigheder som elektrikere, tømrere, tækkemænd, køleteknikere eller plastmagere.
Den Jyske Håndværkerskole skiller sig også ud ved, at det også fungerer som et skolehjem med 600 senge. I og med at eleverne ikke bare går i skole på campus, men bor der, kræver det naturligvis også et endnu større fokus på de sociale rammer, end andre erhvervsskoler kan mønstre.
vores frafaldsprocent, der ligger lavere end gennemsnittet. F.eks. på vores el-uddannelse, hvor 69 pct. gennemfører hovedforløbet mod 60 pct. på landsplan. Simon Mikkelsen, 24H-chef på Den Jyske Håndværkerskole
Ikke desto mindre mener Simon Mikkelsen, at deres erfaringer viser, at der er stor værdi at hente for alle erhvervsskoler ved at bruge krudt på at skabe et sted, de unge har lyst til at være.
- De fysiske forhold er altafgørende. Som erhvervsskoler har vi brug for, at de unge mennesker glæder sig til at komme tilbage og føler sig socialt forbundne, siger han og understreger, hvordan effekten ses sort på hvidt:
- Vi kan se det på vores frafaldsprocent, der ligger lavere end gennemsnittet. F.eks. på vores el-uddannelse, hvor 69 pct. gennemfører hovedforløbet mod 60 pct. på landsplan.
Gode relationer
I en af de 600 senge på Den Jyske Håndværkerskole sover den 19-årige tømmerelev, Kristian Odgaard Bertelsen. Han er EUX-tømrer på sit sidste hovedforløb, hvor uddannelses ifølge ham er begyndt at spidse lidt til.
Derfor bruger han ikke de sociale aktiver og muligheder i helt samme grad, som han har gjort. I dag drejer det sig allermest om at kigge forbi cafeen af og til, hvor eleverne kan bruge aftenerne med at spille et spil pool og drikke en øl eller sodavand.
Når man læser lektier sammen, drikker øl sammen og bruger det meste af sin tid sammen, så kommer man bare tæt på hinanden. Og så kan man også hive hinanden lidt op, hvis man har nogle lidt pressede perioder gennem sit studie Kristian Odgaard Bertelsen, tømmerelev
Men han fortæller, at der har haft en stor betydning for ham gennem hans uddannelse, at han er blevet holdt til ilden gennem gode relationer. Venskaber, der bliver særligt tætte, når man bor sammen.
- Når man læser lektier sammen, drikker øl sammen og bruger det meste af sin tid sammen, så kommer man bare tæt på hinanden. Og så kan man også hive hinanden lidt op, hvis man har nogle lidt pressede perioder gennem sit studie, forklarer han.
Mulighed for at dyrke fagligheden
Kristian Odgaard Bertelsen vidste naturligvis godt, at en uddannelse på Den Jyske Håndværksskole indbefattede, at han skulle bo der, da det ligger ganske langt fra hjemmet i Grenaa. Men hvad der mere præcist lå i konceptet skolehjem, vidste han ikke.
Skal han i dag forklare det til en familiekomsammen, beskriver han det som en ”efterskole med frihed under ansvar et noget højere fagligt niveau.” Særligt det faglige niveau føler han, at der er særligt gode forudsætninger for at fokusere på. Når man går på Den Jyske Håndværkerskole.
De åbne værksteder og lektiecafeer har i hvert fald i hans tilfælde været nøglen til at give den en ekstra skalle, når det har været nødvendigt.
- Særligt i pressede perioder har det været en super fed mulighed, at man kan smutte ned i værkstedet og knokle indtil tingene sidder der. Og det er også nemmere at få klaret lektielæsning, når man sætter sig et sted, hvor der ikke er alt muligt andet, der forstyrrer dig.
