For første gang i en time og 27 minutter har der sneget sig en snert af træthed ind i Peter Daugbjergs stemme, da han læner sig frem i kontorstolen og lader underarmene hvile mod kanten af skrivebordet.
- Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har alt med mig – loven, bankerne, dokumentationen. Det hele. Jeg ved ikke længere, hvad det er, der mangler.