Findes der en opskrift på det perfekte byggeri? Her er tre gode bud

Tre byggerier har i løbet af det seneste år udmærket sig særligt ved at inspirere og sætte nye standarder inden for arkitektur, bæredygtighed og funktionalitet. Vi tegner et portræt her

Vi former vores bygninger; derefter former de os.

Sådan sagde Storbritanniens premierminister Winston Churchill i en tale i Overhuset i 1943, mens han anmodede om, at Underhuset blev genopbygget, som det så ud, inden en tysk bombe to år tidligere havde ødelagt den historiske parlamentsbygning.

På flere parametre er vores byggerier en afspejling af os mennesker såvel som af samtiden. Hvad behøver vi? Hvad inspirerer os? Hvad værdsætter vi? Hvad har vi lært af tidligere tider?

Bygninger vækker følelser i os. Uanset om vi synes, at de er grimme eller smukke, praktiske eller det modsatte, forholder vi os til dem, vi møder på vores vej.

Og det er netop de særlige af slagsen, som prisen Årets Bygning ved Building Awards skal fange essensen af. Dem, som - selvom der bliver bygget som aldrig før - stadig pirrer noget i os.

I en tid, hvor byggerierne og stilarterne stikker i utallige retninger, er ambitiøse byggerier blevet kogt ned til en fond af tre projekter, som hver især har udmærket sig ved at sætte nye standarder inden for arkitektur, bæredygtighed og funktionalitet.

Det drejer sig om Spidsen af Nordø, Tscherninghuset og Thoravej 29.

Men for at forstå, hvad byggerierne hver især kan, har vi allieret os med Line Røtting Dam, adm. direktør i Fonden for Billige Boliger, og Lone Bendorff, adm. direktør hos arkitektfirmaet C.F. Møller.

De er begge en del af juryen, der har været med til at udpege projekterne, som udover at være med i finaleopløbet, ikke er ganske forskellige.

Vartegnet på Nordhavnen

Den er svær ikke at lægge mærke til. Den store cylinderformede og glasbeklædte bygning, der med sine 60 meter står og troner på spidsen ved indsejlingen til Københavns Nordhavn.

Spidsen af Nordø hedder bygningen, og den formår– blandt mange nyopførsler – at skille sig ud.

- Det er blevet en form for vartegn i måden, det står og troner op ved indsejlingen til havnen. Det er noget unikt, som gør det til en kandidat til prisen, for det er noget for sig selv, hvor der rent arkitektonisk er kredset for det, siger Line Røtting Dam, adm. direktør i Fonden for Billige Boliger.

Det er særligt samspillet med naturen, hvor de 925 facadeelementer af glas kommer til sin ret på en solbeskinnet dag. Og det er her, at arkitekturen viser sig i sin fulde potens.

- Det er tre vidt forskellige projekter, og Spidsen af Nordø er et klassisk smukt projekt. Det har en prominent beliggenhed, er visuelt veludført, og så er det med til at binde området flot sammen, siger Lone Bendorff.

En bæredygtig kulturbærer

Det ligner alt andet end et almindeligt kontor, og i byggemæssig forstand er det også lidt af en ekstraordinær base, som Søren Tscherning har fået skabt i samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra 3XN/GXN til nedriver-virksomheden.

Ud af en gennemgribende transformation af en 1700 kvm uopvarmet lagerhal med dertilhørende kontor blomstrede Tscherninghuset, som med knap 90 pct. genbrug og genanvendte materialer har formået at skabe legende og levende omgivelser, der i lige så høj grad er kultur som kontor.

- Hele bæredygtighedsstrategien, der ligger bag initiativet, er imponerende. Til fortællingen hører også, at det er en nedriver, der står bag initiativet, og det er en inspirerende tilgang at tage det med ind på kontorgangene, siger Lone Bendorff, adm. direktør C.F. Møller.

Hun bakkes op af Line Røtting Dam, der kalder det prisværdigt, at en privatejet virksomhed viser vejen for genbrug.

- Det er gennemført i designet, og som nedrivningsvirksomhed er det beundringsværdigt, at de viser vejen i forhold til at udnytte materialer og renovere faciliteter fremfor at bygge nyt, siger hun.

Genanvendelse i nye højder

Princippet for renoveringen af den gamle kommunalbygning Thoravej 29 var klart: Bygningen skulle genanvende sig selv.

Og som sagt, så gjort.

I et møde af kreativ frihed og respekt for bygningens historik har Thoravej 29 bevaret sit rå industrielle udtryk, men samtidig formået at bevare og genbruge så mange elementer som muligt fra det oprindelige byggeri.

Blandt andet har man skabt et nyt storrum midt i bygningen. Ved at skære de bærende betondæk ud, som adskilte de originale etager, kunne bygningen åbnes og, og der kunne etableres nye trappeelementer med brug af bygningens egen masse.

- Det har vist vejen for, hvordan man kan lave noget smukt ud af noget, der ikke er prangende. De har genbrugt betondækkene inde i huset og tænkt ned til mindste detalje. De gamle lofter har man også forsøgt at genanvende, og de nytænker måderne for at genbruge i et byggeri i den kaliber, siger Line Røtting Dam.

Det har både givet bygningen et funktionelt og innovativt arkitektonisk udtryk og samtidig reduceret den udledning, der ville have fulgt med nedrivning og bortskaffelse af betondækkene samt produktion af nye materialer.

- Cool er nok den bedste måde at beskrive det på. For det er et cool transformationsprojekt, der er veludført. Det, der er med til at gøre Thoravej godt, er, at man i en transformation kan fremkalde sådan en wow-effekt, slutter Lone Bendorff.

Sidste års vinder af Årets Bygning blev det maritime center Lanternen, der ligger i Esbjerg.

Årets Bygning

Prisen går til et team - bygherre, arkitekter, rådgivere og udførende - bag et/en afsluttet byggeri eller bygning i året, som udmærker sig på særlig vis. Årets Bygning skal inspirere bredt og sætte nye standarder. Det kan være såvel arkitektonisk, bæredygtighedsmæssigt som funktionelt.

Nøglepunkter:

Teamets samarbejde: Prisen anerkender samarbejdet mellem bygherre, arkitekter, rådgivere og udførende.
Inspirerende arkitektur: Et byggeri, der skiller sig ud med sit unikke arkitektoniske design.
Bæredygtige løsninger: Fokus på miljøvenlighed og bæredygtighed i konstruktion og drift.
Funktionel innovation: Bygninger, der ikke kun er æstetisk tiltalende, men også funktionelt nyskabende.

Jury: