23948sdkhjf

Voldgiftssager efter Pihl-konkurs kan få stor betydning for underleverandører

Kurator efter konkursramte E. Pihl og Søn vil hente omkring en milliard hos bygherrer, der ikke har betalt deres regninger.
Opgørelsen af værdierne i konkursboet efter E. Pihl & Søn viste aktiver på 291 mio. kr. Ikke meget stillet i forhold til kreditorernes krav på små 2,1 mia. kr. Det skriver Politiken.

Kommende voldgiftssager kan dog betyde mange penge til boet efter den konkursramte koncern og dermed underleverandører blandt kreditorerne.

Krav i milliardklassen
400 mio. kr. er hvad entreprenørkoncernen forventer at få tildelt via voldgiftssager mod en række bygherrer. Tallet, der er fremgået af regnskabet, kan dog blive langt større.

Kurator Henrik Steen Jensen forklarer således til Politiken, at man arbejder på sager med krav om betaling på en mia. kr. Alt sammen penge, der vil gøre gavn hos underleverandører:

- Det betyder jo meget. Det er noget, der virkelig rykker for underleverandørerne. Det betyder, de får nogle penge, de ikke havde regnet med, siger professor og ekspert i konkursret ved Aarhus Universitet Kim Sommer Jensen til pol.dk.

Kravene gøres mod 12-14 projekter, herunder renoveringen af d’Angleterre i København. Sagerne ventes ifølge kurator først afsluttet næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078