Her bliver ledige til eftertragtet arbejdskraft på 59 dage

I Hedensted er en vestjysk erhvervsskole rykket ind for at gøre ledige hænder til den arbejdskraft, de lokale el-virksomheder skriger på. Ifølge parterne bag det nye samarbejde er modellen værd at kopiere

Martin Dunlap Svane er ikke i tvivl. Hvis flere kommuner gør som Hedensted, og følger modellen fra Jobcenter Esbjerg, vil landets virksomheder få langt bedre forudsætninger for at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

- I Hedensted er de virkelig lykkedes med at lytte til de lokale virksomheder og deres behov, og det er lige præcis det, der virker, indleder vicedirektøren for Esbjerg-baserede Rybners.

At den vestjyske erhvervsskoledirektør kan udtale sig om den østjyske kommunes arbejdsmarkedsindsats, skyldes det EU-støttede, Cabi-koordinerede projekt Grøn Omstilling, der har bragt parterne sammen.

Her er målet at finde arbejdskraft til at understøtte den grønne omstilling blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, og i Hedensted blev projektet skudt i gang med en række lokale virksomhedsbesøg.

- Her er vi ude at snakke med en el-virksomhed, der nævner, at de virkelig har brug for arbejdskraft. Og det er et kendt problem, at der mangler elektrikere, men den her virksomhed havde også brug for folk, der kunne lave kabelføring og samle el-tavler, fortæller Anne Glibstrup, teamleder for Virksomhedsservice hos Jobcenter Hedensted.

Et voksende problem

At el-branchen også i Hedensted skriger på hænder, er ingen overraskelse hos Tekniq Arbejdsgiverne, der ligeledes er en del af projektet.

- Det er generelt en stor udfordring, og branchen mangler arbejdskraft over hele landet, siger uddannelseskonsulent Allan Schmidt-Petersen om en tendens, der kun er for opadgående.

Ifølge en rapport, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i august, vil Danmark i 2035 mangle 7.500 faglærte elektrikere og samlet set knapt 10.000 medarbejdere på det el-tekniske område, og ifølge arbejdsgiverforeningen kan manglen vise sig at blive endnu mere markant.

- Tillægger vi nye krav og nye arbejdsområder, ja, så er vi måske nærmere 12.000. Og der er ikke nogen chance for, at vi finder dem på hylderne derude, siger Allan Schmidt-Petersen.

- Dels tager det fire år at uddanne en elektriker, dels ser vi ind i faldende ungdomsårgange, og derfor må vi finde andre måder at dække behovet på.

Og det er netop, hvad man forsøger i Hedensted, hvor kontakt til en række af kommunens andre virksomheder bekræftede et reelt lokalt behov for kabelmontører og tavlebyggere. Et behov, der fik Anne Glibstrup til at række ud til Rybners, som igennem fem år har arbejdet med den såkaldte Job-VEU-model.

- I modellen er der fokus på, at det er arbejdsmarkedets parter, der definerer virksomhedernes behov. De finder ud af, hvilke kompetencer der er brug for, og så står vi for at sammensætte et forløb, hvilket vi kan få op at stå på fire uger, forklarer Martin Dunlap Svane.

Ud fra den model har Rybners de seneste år opbygget AMU-forløb inden for blandt andet rørmontage og fjernvarmesvejsning, og i øjeblikket har skolen en medarbejder udstationeret på Jobcenter Hedensted, hvor 11 ledige er i gang med at uddanne sig inden for kabelmontage og tavlebyggeri gennem et forløb på 59 dage.

Garanteret efterspørgsel

Når kursisterne har afsluttet forløbet, står de altså med nogle eftertragtede kompetencer, som man blandt andet håber at få glæde af hos laderstanderproducenten Triarca.

- Vi vil gerne hæve kompetenceniveauet i vores tavle-afdeling i takt med vores vækst, forklarer fabrikschef Ole Rense, der selv har gjort en række forgæves forsøg på at skaffe hænder.

Projekt Grøn Omstilling

Projektet, der er koordineret af videnshuset Cabi, skal hjælpe virksomheder med at finde arbejdskraft til den grønne omstilling blandt ledige på kanten af arbejdsmarkedet.
I Hedensted udgøres projektpartnerne ud over kommunens jobcenter og Cabi af Rybners, Dansk El-Forbund, Tekniq Arbejdsgiverne samt netværkssamarbejdet Green Skills.
Også i Herning og Ikast-Brande, Esbjerg og Holstebro køres der forløb under projektet.
Projektet er støttet med 17,6 mio. kr. af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Projekt Grøn Omstilling løber fra 2023 til primo 2025.

Cabi

Uden at ville udstede garantier anslår han, at virksomheden “i hvert fald skal have to ind, når de er klar”, og på kommunens jobcenter forventer Anne Glibstrup, at der nok skal blive rift om de opkvalificerede.

- Det er et hold af kursister, der virkelig kan og vil, så jeg forventer, at de kommer ud og bliver til stor glæde for vores virksomheder, lyder Anne Glibstrups forventning.

Og lige præcis den høje grad af job- og uddannelsesikkerhed er noget, Martin Dunlap Svane ser som en af de helt store gevinster ved denne type forløb.

- Noget af det, der virker, er, at vi kan garantere en efterspørgsel, fordi det netop er arbejdsmarkedets parter, der har defineret, hvad de har brug for. Det er også derfor, det for kommunerne er værd at investere i den her opkvalificering, siger Rybners-direktøren, der mener at have tallene på sin side.

Noget af det, der virker, er, at vi kan garantere en efterspørgsel, fordi det netop er arbejdsmarkedets parter, der har defineret, hvad de har brug for Martin Dunlap Svane, vicedirektør ved Rybners

Ifølge Martin Dunlap Svane er 85 pct. af de kursister, erhvervsskolen de seneste fem år har haft igennem de såkaldte Job-VEU-forløb, fortsat direkte ud i job eller i en ordinær erhvervsuddannelse efter kursets afslutning. Et tal, der skal ses i lyset af, at en del af kursisterne før forløbet befandt sig et stykke fra arbejdsmarkedet.

- Mange der går på de her forløb er kontanthjælpsmodtagere, unge jobparate eller sygedagpengemodtagere, og det viser sig, at de ved at tilegne sig nye, eftertragtede kompetencer også genvinder troen på sig selv og dermed bliver klar til enten at gå direkte i job eller i en erhvervsuddannelse inden for feltet, fortæller han.

Brandslukning og fremtidssikring

Hos Tekniq Arbejdsgiverne nikker Allan Schmidt-Petersen genkendende til billedet.

- At der findes den her vej ind i el-branchen betyder, at det er en branche for alle. Der bliver ikke kigget så meget på, hvad du har lavet før - hvis du vil det, er du velkommen, siger uddannelseskonsulenten, der ser modellen som en god måde at få flere ind i faget på.

- For eksempel er det at blive kabelmontør et godt sted at starte, hvis man tænker, at det her med den grønne omstilling kunne være fedt, men ikke kan overskue at skulle tage en fireårig uddannelse. Så kan man i stedet tage 33 dage på skole og komme ud og prøve branchen af, forklarer Allan Schmidt-Petersen.

Og selvom han understreger, at de kortere opkvalificeringsforløb ikke alene er nok til at afbøde branchens mangel på arbejdskraft, er der ifølge Allan Schmidt-Petersen masser af fornuft i at udbrede modellen.

- En kabelmontør kan måske udføre en femte-/sjettedel af, hvad en elektriker kan, men får vi tilstrækkeligt mange af dem, kan de tage en stor del af de tidskrævende opgaver, mens elektrikerne så kan koncentrere sig om de mere komplicerede, lyder det.

På den måde kan opkvalificeringsforløbene altså både være med til at afhjælpe problemerne på kort sigt samt bidrage til at sikre den fremtidige fødekæde. Eller som Martin Dunlap Svane formulerer det:

- Det tager os fire år at lave en elektriker, men på den her måde kan vi både skabe dygtige specialarbejdere her og nu og samtidig lægge nogle trædesten for de af dem, der får øjnene op for faget og lysten og modet til at tage en ordinær erhvervsuddannelse, hvilket er et centralt fokus fra alle parternes side.