Nyt beredskab skal hjælpe Danmark mod krig og katastrofer – men der mangler flere entreprenører

Et nyt beredskab bestående af landets private virksomheder er netop blevet rullet ud, hvor medlemmerne skal være myndighedernes forlængede arm i krisesituationer

Timingen var så belejlig, at det næsten kunne virke planlagt.

Kun fire dage efter TDC's mobilnetværk gik ned og Banedanmark oplevede store fejl på fjernstyringen af signalerne, kunne Falck officielt præsentere Danmarks nye virksomhedsberedskab.

Et beredskab, der bliver myndighedernes forlængede arm og som skal organisere private virksomheder i tilfælde af, at krig, katastrofer og andre større ulykker skulle tvinge Danmark i knæ.

- I det private erhvervsliv er der to millioner mennesker, 200.000 virksomheder og ikke mindst en masse grej, udstyr, kendskab og andre ressourcer. Ved hjælp af den rigtig organisation kan en stor mængde af disse hjælpe det offentlige beredskab med at skabe ro og tryghed i pressede situationer, siger Kim Holst, ansvarlig for Virksomhedsberedskabet i Falck.

Stor entreprenør i beredskabet

I slutningen af juli blev Falcks planer om det private beredskab præsenteret for første gang. Dengang var meldingen, at man skulle finde relevante samarbejdspartnere, hvor særligt virksomheder med tungt maskinel blev efterlyst.

- Det er nødvendigt, at vi får lavet nogle aftaler om, hvem der kan levere hvad. Også i en situation hvor det måske ikke er så let at ringe til hinanden. De aftaler skal på plads, inden der sker noget, sagde adm. direktør i Falck, Jakob Riis, til TV 2 den 30. juli 2024.

Siden har meldingerne været få, men den 2. december tog Falck bladet fra næbet, hvor beredskabet blev lanceret sammen med den milliardomsættende entreprenør Arkil.

Det skete på plejehjemmet Bøgeskovhus i Viby, hvor Arkil bevæbnet med pumpe og generator skulle illustrere, hvordan entreprenøren kunne bidrage i tilfældet af, at landet gik i sort.

Virksomhederne tjener ikke noget på at være en del af beredskabet. Helt praktisk foregår det ved, at de betaler et årligt kontingent for at være ved, mens de får eventuelle udgifter i forbindelse med beredskabsopgaver dækket.

Til Licitationen fortæller adm. direktør i Arkil, Michael Hansen, at han ser det som en pligt at hjælpe Danmark i krisesituationer.

- Vi er omgivet af krig, ufred og uforudsigelige klimahændelser. Hvis der sker noget, der rammer Danmark som samfund, har vi virksomhed en forpligtelse til at hjælpe. Det er ikke for at lyde hellig, men det ligger i vores DNA at hjælpe, når der er brug for det, siger Michael Hansen.

Endnu ikke køreklart – mangler entreprenører

Foruden Arkil er Davidsens Tømmerhandel og den aarhusianske entreprenør Sylan også blandt byggekyndige medlemmer, mens også vognmandsvirksomheden Meldgaard, der blandt andet håndterer transport af løst gods til større byggerier og entreprenøropgaver, også er med i virksomhedsberedskabet.

Siden præsentationen i juli har forberedelserne hovedsageligt bestået i at få juraen og økonomien på plads, ligesom Falck har skullet finde ud af, hvordan et virksomhedsberedskab egentlig skal folde sig på jorden.

- Vi skal for eksempel finde ud af, hvordan det helt praktisk skal foregå, hvis strømmen ryger, og hvis vi skal have Arkils strømgenerator i spil. Lige fra transport og tilslutning til elnettet, men også hvor i samfundet, at ressourcen skal prioriteres, siger Kim Holst fra Falck.

Samtidig har der også været ventetid i forhold til de offentlige myndigheder, som Falck også skal samarbejde med. Her har det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab skulle finde fodfæste, siden den officielle præsentation i august 2024.

- Vi ved, der er en beredskabsaftale på vej fra det nye ministerium, og den venter vi på, så vi kan få klarhed over, hvem vi skal tale med og få vores rolle defineret, så vi kan hjælpe på den bedst mulige måde, siger Kim Holst.

Er beredskabet køreklart, hvis ulykken skulle ske i morgen?

- Det korte svar er nej. Vi er i gang med at opbygge en medlemsbase og arbejder stadig på at finde ud af, hvor vi har behov for at styrke beredskabet. Flere har været tilbageholdende, fordi de har været i tvivl om, hvorvidt de kan tilbyde nok, men alle maskiner tæller i det samlede billede, siger Kim Holst.

Han tilføjer, at man særligt mangler entreprenører i beredskabet, som besidder nødvendige maskiner og kompetente folk. Og det er lige fra SMV-virksomheder til landets største bygge- og anlægsaktører.

- Vi behøver alt fra pumper til strøm. Alt, der kan hjælpe til i ekstraordinære kriser og nødsituationer i Danmark. Vi vil gerne samarbejde med virksomheder i alle størrelser, og jo flere vi får ind, desto stærkere er vi dækket ind i hele landet.

Men er det ikke mere jer, der skal række ud til branchen og gøre dem opmærksomme på muligheden, når nu I mangler aktører fra bygge- og anlægsbranchen?

- Vi skal helt sikkert ud at være mere opsøgende. Vi får resultatet af den energi, vi lægger i det.

Skal modstå onde kræfter

For Kim Holst er det endnu ikke til at sige, hvornår danskerne og de offentlige myndigheder kan regne med virksomhedsberedskabet. Det afhænger i høj grad af, hvor mange virksomheder der tilslutter sig, og i hvor stort et omfang de er til rådighed.

- Vi behøver ikke at være 100 pct. dækkende inden for alt, men hvis alternativet var en dækningsprocent på nul, er alt, vi kan komme med, trods alt en forbedring.

Om et år håber Kim Holst dog, at beredskabet har nået det, som han betegner som "en anerkendt størrelse".

- Det er ikke nemt at blive nationalt dækkende, men jeg håber, at vi vil have en plan for, hvordan vi kan dække helt lokalt i hele landet og eksempelvis vende os væk fra den sårbarhed som mobiler og internet giver os. Det ruster os, hvis ondsindede kræfter ønskede at tage os ud, siger Kim Holst.