Henrik Clausen ser tegn på opklaring. Efter en hård tid for landets byggecentre bød markedstallene for tredje kvartal af 2024 på forsigtig fremgang.
Viser det sig, at tendensen er fortsat gennem årets sidste måneder, er der ifølge direktøren for Davidsens Tømmerhandel grund til optimisme.
- Vores forventninger til markedet er derfor positive, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan virkeligheden bliver, siger Henrik Clausen, der er adm. direktør hos Davidsens Tømmerhandel, til Building Supply.