Den 20. juni sidste år blev første spadestik taget[/name][/url] til Vejles nye kræftrådgivning, Livsrum, og i dag bliver rådgivningscentret så indviet på Beriderbakken 9 i Vejle.
Læs mere:.
Huset ligger på en skovklædt skrænt tæt på Vejle Sygehus. Bygningen er opført i flere planer og har øverst en solfyldt tagterrasse, hvor man kan nyde udsigten over byens tage, eller gå en tur direkte ind i skoven via en gangbro.
Rådgivningens hjerte er et lyst og højloftet rum, indrettet med forskellige hjemlige rum i det store rum. Her er plads til både samvær og eftertanke i et roligt hjørne.
.
Konkurrencen om at opføre det nye ”Livsrum” blev afgjort den 26 marts 2012. Vinderen var entreprenørfirmaet Raunstrup sammen med arkitektfirmaet Arcgency og ingeniørfirmaet Hundsbæk & Henriksen.
Byggeriet er blevet til i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Realdania og Region Syddanmark/Vejle Sygehus.