23948sdkhjf

Fra kul til klimavenlige hjem: Typehuskæmpe får ansvar for specielt byggeri

Firma med fortid i kul og koks skyder penge i nybyggeri af nye boliger inspireret af LCA-prestigeprojekt. Samtidig giver boligbyggeriet liv til Huscompagniets særlige rækkehuskoncept

Snart skyder et nyt og specielt boligbyggeri frem i Herlev, nordøst for København.

Huscompagniet står for byggeriet. Landets største typehusfirma har netop indgået aftale med selskabet Kai Dige Bach om at opføre de første 10 af i alt 29 boliger, som er tegnet af arkitektvirksomheden Briq og blandt andet trækker på erfaringerne fra Velux Gruppens prestigeprojekt Living Places med et meget lavt CO₂-aftryk.

- Vi arbejder målrettet med bæredygtighedstiltag i hele vores værdikæde og har stor fokus på at dele vores erfaringer og viden med andre i branchen. Derfor er vi også utrolig stolte af at indgå samarbejde med Kai Dige Bach om et projekt, der kan være med til at drive udviklingen af fremtidens byggeri i en mere bæredygtig retning, udtaler Ravn-Nielsen, Group CEO i Huscompagniet, i en pressemeddelelse.

Investoren Kai Dige Bach rykke med projektet langt fra ophavet. Siden etableringen i 1958 udviklet forretningen fra handel med kul, koks og olie til cementvarer, hårde hvidevarer og ejerskab af magisinet IdéNyt samt et lavpris-olieselskab. I 1990’erne et rejsebureau. Virksomhederne er side solgt fra, og kerneforretningen er i dag boligudlejning.

Fra egen fabrik

Living Places-konceptet er udviklet af Velux Gruppen i samarbejde med Effekt Arkitekter og Artelia. Ambitionen bag projektet er at vise, at man allerede i dag kan bygge med en lavere CO2-udledning og et bedre indeklima på et skalerbart og økonomisk overkommeligt niveau. Den første prototype åbnede i København i april 2023.

Med det som inspiration sigter boligbyggeriet i Herlev mod at reducere klimaaftrykket samt bidrage til at sætte nye standarder for mere bæredygtige boliger. Det indebærer blandt andet træbaserede konstruktioner, træfiberisolering og skruefundamenter i stedet for traditionelle betonkonstruktioner.

Projektet tager også afsæt i Huscompagniets eget Morrow-koncept, et skalerbart rækkehuskoncept i træ med et lavere klimaaftryk end konventionelt byggeri, hvorfra tiltag nu implementeres i praksis.

Trækonstruktionerne til boligerne bliver produceret på typehusfirmaets fabrik i Esbjerg.

De første 10 boliger bliver 65 kvm lejemål fordelt på to etager – fem i stueplan og fem på 1. sal.

Planen er, at de endelige byggetilladelser kommer på plads i løbet af sommeren, så byggeriet kan igangsættes ved udgangen af 2025, og de første boliger kan stå klar primo 2027.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157