23948sdkhjf

Dykkere afslører skæbne for 70-årig vejbro: - Tiden er løbet fra den

Dykkere har konstateret yderligere underminering af broen over Sneum Å

Et hold dykkere har været i vandet ved en gammel vejbro fra 1954 i Bramming over Sneum Å, der blev ødelagt under et voldsomme skybrud i september 2024.

Efter dykkeres undersøgelser af broens fundament er det besluttet, at en helt ny bro skal bygges. Resultatet viser, at skaderne er blevet forværret i tiden siden regnvejret. 

Det gav dødsstødet, skriver JydskeVestkysten.

- Derfor har vi besluttet, at der skal en ny bro til. Det vil koste stort set det samme at restaurere den gamle som at bygge en ny. Vi er i udvalget slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige at bygge en ny. En ny bro vil kunne holde 150 år, og tiden er løbet fra den gamle. Der er sket noget med vores klima siden 1954, siger Henning Ravn (V), formand for plan- og byudviklingsudvalget til avisen.

Skal muligvis i udbud

Tidsplanen, der oprindeligt satte åbningen af broen til den 26. maj, bliver nu forsinket. Ifølge Henning Ravn kan det trække yderligere én eller to måneder, før broen er færdig.

Selvom der er forsøgt at finde hurtigere løsninger, er det ikke muligt at fravige de gældende love for byggeri, fortæller formanden til mediet.

Arkil er allerede valgt som leverandør, men det bliver nu overvejet, om hele processen skal gå om i udbud.

Ikke tilladt at passere

Indtil da har kommunen og politiet valgt at forstærke afspærringen af Størsbølvej.

For at sikre området er store betonelementer blevet placeret både før og efter broen, og der er skiltet med “nedstyrtningsfare” både ved beton-spærringen og ved åen, hvor kanoroere normalt passerer. 

Der er også indført restriktioner, så det ikke længere er tilladt at passere under broen.

En anden bro, der også blev ødelagt i samme skybrud ved Aalbæk Møllevej, er allerede indstillet til en helt ny konstruktion. 

Her er de sammenstyrtede elementer fra den gamle bro blevet fjernet, men selve byggeriet er endnu ikke påbegyndt. Ifølge planen skal broen ved Aalbæk Møllevej være farbar i juli 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094