23948sdkhjf

Tonsvis af jord og byggeaffald dumpet på gård i Nordsjælland

450.000 ton jord er i løbet af de seneste år blevet kørt ud på en mark i udkanten af Kragerup i Nordsjælland

Meningen var, at ren jord skulle bruges til at forbedre markens egenskaber. Alligevel er der fundet store mængder af byggeaffald på marken ved gården Falkedal i Nordsjælland. 

Det skriver DR, der har undersøgt sagen siden januar i år.

Deres research viser, at transportgiganten SCT de seneste år har kørt i omegnen af 450.000 ton jord ud på marken ved Kragerup.

Visse steder er marken vokset med over fem meter på grund af overskudsjorden.

Parret, der ejer grunden, lavede en aftale med SCT tilbage i 2020 om at køre jord ud på marken for at gøre den bedre at dyrke. Men flere eksperter har vurderet, at projektet minder mere om et jorddepot for overskudsjord fra byggeprojekter end en terrænregulering.

Byggeaffald i jorden

Sagen kom frem i lyset efter en række bekymrede borgere, havde henvendt sig til Gribskov Kommune. Flere af dem fortalte, at de havde set byggeaffald på marken.

Samme melding kom fra både kommunen og regionen.

SCT's miljødirektør Kristian Lund Johansen har understreget over for DR, at SCT kun har kørt ren jord til marken, og at den er blevet kontrolleret.

- Der kan imidlertid godt være en mindre forekomst af elementer fra for eksempel landbrugsdrift som rør, brokker eller andet – men det vil blive fjernet i forbindelse med transport og udlægning – og jorden bliver kontrolleret undervejs i processen, skrev SCT’s miljødirektør til DR. 

Kristian Lund Johansen ændrede dog forklaring, da DR forelagde ham viden om, en række anmeldte jordflytninger fra en lang række byggegrunde - blandt andet fra Rigshospitalets byggegrunde på Østerbro.

Miljødirektøren skrev efterfølgende, at jorden kommer fra 25 forskellige sager, men at de er anvist i henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen.

Planklagenævnet afgjorde sidste år, at de 450.000 ton jord skal fjernes. Ejerne af gården har dog anlagt retssag mod nævnet. Sagen skal for retten i 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079