Debat: Husk lærlingene i lokalaftaler
Den danske økonomi er bomstærk og robust. Det skyldes ikke mindst, at beskæftigelsen er høj og ledigheden lav. Der har igennem mange år været gode tider i både industrien og bygge- og installationsbranchen. Det kommer også til udtryk i form af overskud i langt størstedelen af virksomhederne. Men inden du læner dig tilbage med et glas Bourgogne i hånden og booker endnu en charterferie sydpå, så skænk lige en kærlig tanke til lærlingen(e) i virksomheden.
Størstedelen af det private arbejdsmarked – heriblandt industrien og bygge- og installationsbranchen – er omfattet af minimallønsoverenskomster. Det betyder, at selvom der er forhandlet lønstigninger i den kollektive overenskomst, og mindstelønnen stiger centralt, så skal de rigtige lønstigninger hentes i lokalaftalerne ude på arbejdspladserne.
På den måde kan man tage hensyn til økonomien og overskuddet i den enkelte virksomhed. Det er ikke alene det koncept og fundament, som hele minimallønsområdet beror på. Det er også den ’kontrakt’, som minimallønssystemet er bygget op omkring.
I forbindelse med OK25 er der landet nye overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked. Efter armlægning og kompromisser ved forhandlingsbordet er der landet nogle gode og solide overenskomster for de næste tre år. Det sikrer en vis form for stabilitet for både lønmodtagerne/arbejdstagerne og virksomhederne på arbejdsgiversiden. Den danske arbejdsmarkedsmodel viste endnu en gang sit værd – også i det, som nogle kalder for ”usikre tider”.
Men selvom lærlingene kan glæde sig over, at også lærlingelønnen stiger, så må vi også være ærlige og sige det ligeud: Langt størstedelen af lærlingene i både industrien, byggeriet og installationsbranchen går kun til overenskomstens mindsteløn for lærlinge. Det er IKKE godt nok. For det er ikke alene et brud på kongstanken om en minimallønsoverenskomst. Det er også et svigt over for princippet i det aftalesystem, som arbejdsmarkedets parter selv har indgået. Og det er et brud på den kontrakt, som selve minimallønssystemet bygger på.
Hver dag står stolte lærlinge (tidligt) op om morgenen og møder på arbejde – hvad enten det er byggepladsen, værkstedet, fabriksgulvet eller servicebilen. Arbejder side om side med svendene og holder firmaet kørende. Tager aktivt del i produktionen og ordrebøgerne. Bidrager til virksomhedens overskud og de grønne tal på bundlinjen.
Derfor skal de gode tider i branchen naturligvis afspejle sig i lokalaftalerne – også for lærlinge! Det skal tillidsrepræsentanterne (være bedre til at) huske, når de går til lokalforhandlinger. Men der skal to til tango, og derfor hviler der også et stort ansvar hos mester/arbejdsgiver – dels i form af en forpligtelse over for minimallønssystemet og dels ift. at tage ansvar for den danske aftalemodel og fremtidens faglærte.
Det handler sgu ikke kun om lønkroner. Det handler om respekt, motivation og anerkendelse. Men det handler også om noget meget principielt ift. vores aftalemodel. At være tro mod det grundlæggende princip i minimallønssystemet. Og blive ved med at tage ansvar for den danske model, som igennem årtier har sikret ro og stabilitet på det danske arbejdsmarked.
Kære mestre og arbejdsgivere: Husk lærlingene i lokalaftalerne!
