23948sdkhjf

Nye installationer skaber lys og tryghed i Aarhus Nord

Røgalarmer, adgangskontrol og nyt gadelys installeret af energiselskabet Verdo har hjulpet boligselskab med at komme hærværk og utryghed til livs i boligområdet ved Kalmargade i Aarhus.
- Vi har i lang tid været præget af hærværk og har også oplevet ildspåsættelse i et kælderrum. Det har gjort beboerne utrygge, men nu har vi med hjælp fra Verdo taget hånd om problemet, siger Michael Andersen, teknisk chef hos Boligkontoret Århus, der administrer de 247 lejemål på Kalmargade i det nordlige Aarhus.

Verdo, der har hovedsæde i Randers, har blandt andet installeret adgangssystemer til 49 opgange, opsat nye lamper og røgalarmer i kælderrum samt etableret nyt gadelys i området omkring boligerne.

Opgaven er netop afsluttet og Boligkontoret Århus glæder sig over at kunne sende de gammeldags nøgler på pension. De erstattes nemlig af nøglebrikker, der automatisk kan slettes i systemet, hvis de forsvinder, eller hvis en beboer flytter.

Besparelse som sidegevinst
Nye og mere moderne LED-lamper i parkområdet omkring Kalmargade betyder også, at elregningen bliver markant mindre i fremtiden. Det gavner både miljø og pengepung.

- Vores beregninger viser, at Boligkontoret Århus kommer til at spare op til 80 procent på elregningen til gadelys i området og 20 procent på den nye kælderbelysning. Samtidig er de nye gadelamper langt mere hårdføre overfor hærværk, siger Jan Thomsen, der er sikkerhedskonsulent hos Verdo.

Boligselskabet Århus har desuden valgt at få klargjort området til trådløs videoovervågning, hvis det i fremtiden skulle blive relevant.

Fakta om opgaven:
- Adgangskontrol på 49 opgange og ni kælderrum
- Opsætning af 149 lamper i kælderrum
- Opsætning 48 LED-gadelamper i parkområde og LED-gadelamper ved ni affaldsområder
- Trådløst netværk, der administrer adgangskontrol og eventuelt også overvågning
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125