23948sdkhjf

65.000 tagsten i fugleperspektiv

Kom med i højden og se renoveringen af Ertebjerg i Tilst fra et dronekamera.
Vil man have det fulde indtryk af en tagflades imponerende størrelse, må den opleves fra fugle- eller helikopterperspektiv. Det er dog de færreste, som har sådan en maskine stående i baghaven, men mindre kan også gøre det.

Håndværker Bjørn Honoré, B. Honoré Tagentreprise, har anskaffet sig en såkaldt drone med kamera, som kom i aktion på en af virksomhedens helt store tagopgaver i Tilst ved Aarhus, hvor der blev oplagt 65.000 gule Nortegl falstagsten fra Monier på et større lejlighedskompleks.

Bebyggelsen Ertebjerg i Tilst blev opført i 1987 af Aabyhøj Boligforening. Det er T. Skovgaard Sørensens Tegnestue ApS, der har tegnet det lave og tætte boligbyggeri, som blev præmieret for smuk arkitektur. Der er 136 lejligheder.

- En lille del af tagfladen var allerede blevet udskiftet med nye, gule tegltagsten, da opgaven med at renovere hele bebyggelsens tagflade blev sendt i licitation i 2013. Det stod derfor nævnt, at der skulle oplægges tilsvarende tegltagsten på den resterende del. Tømrervirksomheden Thylkjær og Partner ApS i Tilst vandt hovedentreprisen, hvorefter vi fik opgaven med nedtagning og oplægning af det nye tag, fortæller Bjørn Honoré.

Renoveringen af Ertebjerg blev påbegyndt i august 2013 og afsluttet i februar 2014. Til tagfladen på 5.400 kvadratmeter er der anvendt ca. 65.000 gule Nortegl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109