23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos Alectia, Cembrit, Lindpro og Outline Vinduer
Alectia

Lasse Thaarup Hansen er tiltrådt som ingeniør med tilknytning til afdelingen for indeklima og energi. Lasse Thaarup Hansen er uddannet ingeniør fra Københavns Teknikum i 1994 og har siden arbejdet som rådgiver hos blandt andre OBH Rådgivende Ingeniører og i Forsvaret. Senest har han været beskæftiget i afdelingen for eksisterende byggeri i Rambøll/Ørestaden, hvor han har arbejdet med boligrenoveringer, ventilation, vvs-installationer og elinstallationer.

Jan Mottlau er tiltrådt som specialist i rådgivningsvirksomheden, hvor han tilknyttes området Farma. Jan kommer fra luftfilterbranchen, hvor han har drevet sin egen rådgivnings- og agenturvirksomhed, Dansk Filter Fokus A/S. Tidligere har han været ansat som regionschef for Camfil A/S og som administrerende direktør i den internationale virksomhed Luftfilter A/S med særligt fokus på rene processer inden for produktion og farma.

Cembrit

Henrik Max Rasmussen, 33, er pr. 1. august 2014 tiltrådt som ny salgskonsulent i Cembrit. Hans primære ansvar bliver salg af James Hardie-produkter og rådgivning af tømrermestre på Sjælland.

Henrik Max Rasmussen er uddannet salgsassistent og kommer fra en stilling som forhandlerkonsulent hos Knauf Danogips A/S, hvor han har været i to år. Tidligere erhvervserfaring omfatter også tre år som salgsassistent hos Karlslunde Byggemarked og syv år som salgsassistent hos Tune Trælast. (Kilde: Licitationen)

Lindpro

Teknik- og servicevirksomheden oplever øget efterspørgsel inden for de mellemstore entrepriser i Jylland, og har derfor ansat Henrik Fricke til at stå i spidsen for en ny selvstændig entrepriseenhed med ansvar for at drive entrepriser i det jyske.

Henrik Fricke kommer fra en stilling som service- og projektchef hos Schneider Electric og har 20 års erfaring med projektledelse fra branchen, herunder OPP, OPS og ESCO.

Outline Vinduer

Michael Damsgaard Christensen, 23 år og nyuddannet produktionsteknolog, er tiltrådt en nyoprettet stilling som produktionsteknolog. Michael Damsgaard Christensen har en baggrund som maskinsnedker og skal hos Outline arbejde med procesoptimering på fingerskarringsanlæg, koordinering af produktion, indkøb af råvarer, kvalitetssikring af råtræ og limtræ samt FSC-certificering.

Lars Raal, 38 år, er ansat i internt salg. Han er uddannet logistikassistent og har over ti års erfaring med salg af vinduer og døre, blandt andet hos Jysk Vindueskompagni. Hos Outline Vinduer skal han arbejde med kunderådgivning, ordrebehandling samt kundeforespørgsler.

Dorthe Hjorth Christiansen, 41 år, er ansat i internt salg. Hun har de seneste otte år arbejdet med salg og kundesupport hos Mekoprint Chemigraphics og skal hos Outline Vinduer arbejde med rådgivning og vejledning af kunder, ordrebehandling samt håndtering af forskellige kundeforespørgsler. (Kilde: Licitationen).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079