23948sdkhjf

C.F. Møller hyldes på innovativ liste

Det amerikanske erhvervsmagasin Fast Company har C.F. Møller med på arkitektliste.
Hvis man slår op på i den spritnye udgave af Fast Company, er C.F. Møller med til at pryde siderne. Det står klart, efter magasinet har offentliggjort sin årlige liste over verdens 50 mest innovative virksomheder på verdensplan for 2015.

Sideløbende med Fast Companys liste, ”The World’s 50 Most Innovative Companies”, har magasinet også offentliggjort en liste over verdens mest innovative arkitektvirksomheder, ”Top 10 Most Innovative Companies in Architecture”.

Dansk islæt på prominent liste
Det er netop her på listen over innovative arkitektvirksomheder, at Fast Company har udvalgt C.F. Møller til at være med.

- C.F. Møller er med for sin nytænkning af højhuse. Byområder vokser hurtigere end nogensinde, og WHO forudser, at 6 ud af 10 mennesker i 2030 bor i byerne. For de fleste af os bliver fremtiden derfor, af nødvendighed, vertikal, skriver Fast Company.

I forbindelse med udnævnelsen af C.F. Møller, lægger Fast Company vægt på to essentielle projekter for fremtidens arkitektur, når der bygges høje boligtårne.

- C.F. Møller løser også boligskyskraberes anden svaghed: social isolation. I forbindelse med et 24-etagers tårn i Antwerpen har arkitekterne grupperet lejligheder i miniaturesamfund bestående af ensartede beboere, eksempelvis familier eller studerende. Rigelig fælles plads, herunder fælles spisearealer, altaner og vinterhaver sikrer, at folk har masser af grunde til at støde ind i hinanden, skriver magasinet.

Et skub i den rigtige retning
For C.F. Møller bekræfter pladsen på listen, at tegnestuen er på rette vej.

- Det er en blåstempling på internationalt niveau af, at det, vi bruger vores tid på, udvikler sig i en spændende og rigtig retning, forklarer Julian Weyer, partner i C.F. Møller.

Listen over arkitektvirksomhederne har repræsentanter fra hele jordkloden. Danmark kan dog prale af at have to virksomheder med - BIG også optræder blandt de 10 mest innovative arkitektfirmaer i verden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082