Hver tredje af de godt 200.000 årsrapporter, Erhvervsstyrelsen årligt modtager, indeholder fejl. Det viser en kortlægningsanalyse udarbejdet af Damvad for Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har siden 2006 målt omfanget af fejl, og selv om der i mellemtiden er indført digital indberetning, er antallet af fejl i årsrapporterne ikke faldet. Tværtimod beretter styrelsen om en svagt stigende tendens.
Samtidig konstaterer styrelsen, at også de reviderede virksomheder har relativt høje fejlprocenter. Endvidere konkluderes det, at de samme fejl i høj grad optræder som gengangere i årsrapporterne.
Syv årsager til fejlDet har fået Damvad til at se på fejlårsagerne, som er kogt ned til følgende syv punkter:
• Årsag 1: Årsrapporten prioriteres ikke højt i virksomhederne
• Årsag 2: Køb af basale revisionsydelser er ikke en garanti mod fejl
• Årsag 3: Manglende kendskab til regnskab hos virksomhederne
• Årsag 4: Manglende opdatering af faglig viden
• Årsag 5: Fagsprog udfordrer forståelsen
• Årsag 6: Regler for små virksomheders årsrapport opleves som unødvendigt komplicerede
• Årsag 7: Virksomhederne oplever Regnskab Basis som en fejlkilde i sig selv
Erhvervsstyrelsens har udarbejdet en handlingsplan for en styrket indsats for kvalitet i regnskaber, revision og selskabsregistrering. Handlingsplanen kan læses
.
Tre af fire revisorer finder fejl

75 procent af de adspurgte revisorer svarede ja til spørgsmålet.
Samtidig svarede hver femte virksomhed (se illustration), at de har takket nej til en kunde eller leverandør på baggrund af en årsrapport.