23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lund Tømrer & Snedker satser på tagdækning

Tagfirma Jesper Fog er overtaget af virksomheden.

Jesper Fog startede Tagfirma Jesper Fog i 1985 og har siden drevet firmaet som et enkeltmandsfirma. I 2003 kom Jesper alvorligt til skade med sit ben, og i 2014 brød skaden op igen.

I stedet for at kaste håndklædet i ringen og lukke virksomheden valgte Jesper Fog at satse på at udvikle firmaet i stedet. Jesper Fog tog kontakt til Jesper Lund, indehaver af Lund Tømrer & Snedker, der igennem de sidste 10 år havde været en god samarbejdspartner.

- Vi har altid haft et godt samarbejde og en fælles forståelse, siger Jesper Fog, der derfor fandt det nærliggende at foreslå Jesper Lund, at Lund Tømrer & Snedker skulle overtage firmaet.

Tagdækning bliver selvstændig afdeling

Med overdragelsen satser Jesper Fog og Jesper Lund på at udvikle tagdækningsafdelingen i løbet af de næste par år. Her er Jesper Fog afdelingsleder.

- Jeg ser et stort potentiale for udvikling af tagdækningsdelen, fortæller Jesper Fog, der forventer, at afdelingen i løbet af i år kan blive udvidet til at have to-tre tagdækkere ansat.

Jesper Lund glæder sig over, at Lund Tømrer & Snedker med overtagelsen bliver i stand til at tage andre typer byggeopgaver ind.

- Vi satser meget på især industri-og staldbyggerier, men også øvrige tømreropgaver fra små reparationer til store renoveringer og nybyggeri, og her ser jeg det som en klar fordel at have en tagdækningsafdeling i firmaet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|