Gode råd til korrekt PCB-, asbest- og skimmelsvampsanering
BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling deler viden og erfaring med hensyn til identificering og håndtering i forbindelse med PCB-, asbest- og skimmelsvampsanering
I den forbindelse deler BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling sin store viden om disse miljøgifte i forhold til at identificere og håndtere dem korrekt.
Polyklorerede bifenyler eller PCB er en gruppe af industrikemikalier som især er blevet brugt i elektronikindustrien, men også i byggematerialer. PCB er et olielignende stof med god isoleringsevne, lang holdbarhed, lav brændbarhed og god køleevne. Men desværre er det også en miljøgift der afgives til omgivelserne, med skadelig virkning på organismer, og kan forårsage hjerneskader. PCB er også svært nedbrydeligt.
PCB har i byggeriet været anvendt i termokit til termoruder og i fugemasser mellem betonelementer, rundt om vinduer og døre og i vådrum. På grund af PCB-forbindelsernes toksiske virkning er stoffet forbudt i de fleste lande. I Danmark har det været forbudt at anvende PCB siden 1976.
Litteratur:
Helle Vibeke Andersen: Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. SBi-anvisning 241. 2013.
Helle Vibeke Andersen: Renovering af bygninger med PCB. SBi-anvisning 242. 2013.
BAR Branchearbejdsmiljørådet for Byggeri & Anlæg: Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige materialer. Kbh. 2010.
Arbejdstilsynet: Sikkerhed ved arbejde med bygningsdele, der indeholder PCB. Folder u.å.
Asbest er magniumsilikat i trådet form med meget højt smeltepunkt, over 900° C, og derfor ikke brandbart. Af samme grund var asbest tidligere et hyppigt benyttet materiale til varmeisolering og brandsikring, indtil det af flere omgange blev forbudt i 1970'erne og 1980'erne. De fine asbestfibre kan give asbestose (stenlunger), som er en kronisk lungesygdom.
Litteratur:
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest, med senere ændringer.
Arbejdstilsynets vejledning C.2.2. om asbest (Asbestvejledningen), Juli 2005.
BAR Branchearbejdsmiljørådet for Byggeri & Anlæg: Branchevejledning – Når du støder på asbest. Regler og bagrund. Kbh. 2009.
BAR Branchearbejdsmiljørådet for Byggeri & Anlæg: Branchevejledning – Når du støder på asbest. Sådan gør du! Kbh. 2009.
Torben Valdbjørn Rasmussen (red.): Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. SBi Anvisning 228. 2010.
Torben Valdbjørn Rasmussen (red.): Byggematerialer med asbest. SBi Anvisning 229. 2010.
Maling af fiberarmerede tagplader. BYG-ERFA erfaringsblad 93 02 16.
Utætte skifertage af fiberarmerede cementplader. BYG-ERFA erfaringsblad 93 02 17.
Skimmelsvamp er en fællesbetegnelse for svampe, der kan udnytte organiske materialer som fødekilde. De vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Skimmelsvamp i boliger skyldes enten uhensigtsmæssige boligvaner, konstruktive problemer eller deciderede vandskader. Svampene frigiver sporer, mikropartikler samt flygtige stoffer (MVOC) til luften. Tilstedeværelsen af skimmelsvamp i bygninger kan give træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og andre allergilignende symptomer, men også forårsage permanente skader som astma og vedvarende allergi. Manglende viden gør det ikke muligt at opstille videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinjer eller grænseværdier for, hvornår ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er problematisk.
Litteratur:
På www.byg-erfa.dk findes der en temamappe med titlen "Skimmel og fugt", der giver et fyldestgørende overblik over problemkomplekset. Først og fremmest kan det anbefales at studere de to temarapporter fra Byggeskadefonden, der fint opsummerer problemernes kerne:
Skimmelsvamp – problemer. Uddrag af Byggeskadefondens årsberetning 2006.
Skimmelsvamp – afhjælpning. Uddrag af Byggeskadefondes årsberetning 2006.
Dernæst er syv erfaringsblade essentielle:
Skimmel i bygninger – vækst og forebyggelse. BYG-ERFA erfaringsblad (99) 05 12 31.
Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering. BYG-ERFA erfaringsblad (99) 12 12 28.
Ventilation, indeklima og fugtgener – i eksisterende enfamilieboliger. BYG-ERFA erfaringsblad (99) 11 07 21.
Begrænsning af byggefugt – forebyggelse af skimmelvækst. BYG-ERFA erfaringsblad (99) 09 12 31.
Indvendig efterisolering af ældre ydermure. BYG-ERFA erfaringsblad (31) 09 10 29.
Træbaserede tagelementer – styring af fugtforhold fra fabrik til færdigt byggeri. BYG-ERFA erfaringsblad (27) 06 06 30.
Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden. BYG-ERFA erfaringsblad (99) 02 11 29.
Derudover indeholder temamappen yderligere 12 erfaringsblade med direkte tilknytning til emnet.
Nærmere information: www.byg-erfa.dk
Forebyggelse af skimmelsvampeangreb i bygninger kan ske ved at:
holde luftfugtigheden lav og under 75% (Relativ luftfugtighed) ved materialeoverfladen.
holde materialeoverfladerne rene, så vækstbetingelserne mindskes.
Bekæmpelse af skimmelangreb i bygninger
Desinfektion af det angrebe materiale med fungicid, tørdamp, bestråling eller varme.
Mekanisk bearbejdelse af materialeoverfladen så svampemateriale fjernes mest muligt.
Vær opmærksom på, at klorin kan blegne farvede overflader, og at hverken klorin eller Rodalon er et rengøringsmiddel til daglig brug. Tapet, gipsplader og lignende materialer, som man ikke kan desinficere, og som er kraftigt angrebet af skimmelsvamp, må om nødvendigt udskiftes.
På mindre flader virker følgende ned i ca. cm dybde under overfladen:
Varmluftblæser (Føntørrer) (skimmelsvampe kan ikke overleve temperaturer over 85°)
tøtte
